Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
aandeligt Hovmod og Egenretfærdighed afskyede han.
»Spedalske er vi alle«, pleiede han at sige. ,,Nogle
skjuler sin Urenhed med Silke, nogle med Pjalter; men
Spedalskheden er der ligefuldt.«
Guds Jboelse i Mennesket var en af de Ting, han
med størst Forkjærlighed dvælede ved, og han hentede en
ubeskrivelig Trøst af Betragtningen heraf. Jnderligheden
i denne Forening løftede ham op over Verden, gjorde ham
lige ligegyldig for dens Smil og dens Mishag samt
lærte ham at se i den mest fornedrede Skabning en
Gjenstand for Guds Omsorg, et Tempel, hvori den gud-
dommelige Fader kunde bo. .
En stærk Længsel efter Hvile ytrede sig hos ham,
selv medens han arbeidede saa villig for andre og fandt
saadan Glæde i at tjene og gavne dem. Ofte kunde han
komme ind paa sit Kontor om Morgenen, række begge
Arme ud og udbryde: »O, at jeg havde Vinger som en
Duel da vilde jeg flyve bort og finde Hvilel« Just som
han var i Begreb med at afreise til Galatz, sagde han:
»Farvel! Jeg har lettet alle mine Ankere og skulde kun
onske, at jeg var paa Reisen til et bedre Landl« J
hans Breve efter denne Tid finder man hyppige Glimt
af denne Længsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
