Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Byen har forlangt, at Staten skulde udrede Halvdelen af de
store Udgifter, men Deputeretkamret har ikke villet yde mere
end aarligt 3 Millioner Francs. Det samlede Beløb til Gadernes
Anlæg og Vedligeholdelse andrager i Øjeblikket aarligt 15
Millioner Francs. Heraf betaler Byen altsaa de 12 Millioner Francs.
At Udgiften er saa stor skyldes væsenlig den Omstændighed,
at Byen blev forsømt i Begyndelsen af Aarhundredet og ganske
standsedes i sin Udvikling af Belejringen og Kommunen. Endnu
i Aaret 1832 laa Bendestenene midt i Gaderne; naar det
regnede, maatte Fodgængere, der vilde tørskoede til deres
Bestemmelsessted, leje Gangbræder, som fattige Folk løb omkring
med og tilbød for en Son. Paa det første Kejserdømmes Tid
fandtes der ikke mere end 7000 Meter Fortove i Paris, og
Manglen paa Benlighed trodser al Beslmvelse. Samtlige Gaders
Gennemsnitsbredde var for 60 Aar siden 25 Fod. Den er for
Tiden 45 Fod. Der er da i dette Tidsrum foregaaet en kolossal
Omvæltning, særlig under Præfekten Hausmann, hvis Virksomhed
falder i Tiaaret førend 1870. Nye Gader og Torve anlagdes,
gamle usunde Kvarterer gav Plads for Parkanlæg, og Gadernes
Benligholdelse sikredes ved Indførelse af Fejemaskiner og rationel
Vanding. Endelig betegner Aarene siden 1880 en Række
indgribende tekniske Fremskridt. Til Eksempel har vi nu ikke
færre end 450 Fejemaskiner i Virksomhed; alle Rendestene
udskylles 2 Gange dagligt, hvad der kræver kolossale Vandmasser.
Renligholdelsen af Paris koster aarligt 10 Millioner Francs.
Og det er endda en beskeden Sum i Forhold til Byens
andre Udgiftsposter. Til Beplantning og Gadebelysning anvendes
aarligt 12 Millioner Francs; til Vedligeholdelse af Kloaker 8
Millioner Francs og til kommunale Nybygninger 3V2 Million
Francs. Endnu større er Kommunens Udgifter til Skolevæsnet,
der aarligt koster 27 Millioner Francs, til Fattigvæsnet, der
løber op til 28 Millioner Francs og til Politipræfektur og
Muni-cipalgarde, der er opført for 35 Millioner Francs. Byens hele
aarlige Budget er 368 Millioner Francs; det er altsaa større
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
