- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
26

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26

Side om Side, nemlig Folies-Dramatiques (Feerier), Ambigu
(Forbryderdramaer), Porte St. Martin (Udstyrsstykker) og
Thé-ätre de la Renaissance hvor Sarah Bernhardt netop spiller
Kameliadamen. I Restaurationerne, der ligger spredte mellem
Teatrene, samler sig om Eftermiddagen et livligt
Skuespillerselskab, og gaar man ind i Rue de Bondy, der løber bag om
Boulevarden, finder man i de fordægtige Knejper en besynderlig
Verden af Statister, Maskinfolk, Billethandlere og saadanne
Damer, der ikke gaar paa Gaden førend efter Mørkets
Frembrud.

Den næste Boulevard, der kun er et Par Hundrede Alen
lang, hedder Boulevard St. Denis og har ved begge Endepunkter
imponerende Æreporte, byggede for Ludvig den 14. Paa sin
Midte overskæres Boulevard St. Denis af Boulevard Sebastopol,
og hvor de to Strømme af Vogne og Fodgængere mødes, hersker
der en Færdsel og en Travlhed som røber, at nu nærmer man
sig de indre Boulevarders Brændpunkt.

Boulevard Bonne-Nouvelle, som vi derefter betræder, ligger
paa en lille Bakke og indtager baade ved sin maleriske
Beliggenhed og ved Beskaffenheden af sin Befolkning en Særstilling
blandt de indre Boulevarder. Befinder man sig ved Boulevardens
nordlige Ende, under Porte St. Denis, ser man til den ene Side
ind i Rue St. Denis, til den anden ind i Rue Fauboiirg St. Denis.
Det vil sige ind i to Gader, der med deres ældgamle og skæve
usymmetrisk beliggende Huse og med deres larmende
Vognfærdsel og travle Handelsliv frembyder et Billede af Virksomhed,
hvortil der ikke findes mange Sidestykker i Paris.

Bonne-Nouvelle-Kvartei’et er forøvrigt særlig beboet af
Industridrivende i Galanteri og Modesager, der beskæftiger mange
Mennesker, særlig Kvinder. I de billige Restaurationer og
Staakaféer, hvor dette Publikum strømmer ud og ind, er der
til Tider en Hurlumhej, som trodser al Beskrivelse. Vender
man fra Porten Blikket op mod Boulevarden, bemærker man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free