- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
35

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

For dem er Stedet, hvor man bør vise sig, Maxim i Rue Royale.
Verdensudstillingen vil yderligere trække Strømmen denne Vej,
og inden der er gaaet mange Aar, pulserer Boulevardlivet
utvivlsomt i Champs-Elysées.

— Men her er ikke Stedet til at fordybe sig i Fremtiden!
Vi har taget Plads foran det mest fortryllende Gadehjørne i
Verden, og hurtigt fængsles Øjet og sættes Tanken i Revægelse
af Menneskene, der strømmer os forbi —

Hvad er det nu for en hemmelighedsfuld Charme, der hviler
over denne Vrimmel, over Husrækkerne, der tilsyneladende sér
ud som alle andre Husrækker, og over Vognene, der glinsende
af Lak ruller hen ad Træbrolægningen paa bløde Gummiringe?
Hvor kan det være, at alle Fremmede bliver overraskede og
erklærer, at saa underholdende havde de ikke tænkt sig den
indre Boulevard?

Der er nu først Gadernes Indfatning, Formernes indbyrdes
Linier og Forhold. Intet heri skyldes en Tilfældighed, alt har
gennem Aarhundreder udviklet sig, lydende Love, der skyldes
høj Kultur. Midt paa Gaden er der t. Eks. en refuge, det vil
sige en flad Forhøjning, som de Forbigaaende springer op paa
for at undgaa Vognfærdselen. Den har siden Kejserdømmet
skiftet Plads og Udseende fire Gange. Nu endelig finder man,
at den passer ind i Gadens Arkitektur.

Saa er der Menneskene, der som alle Folkeslag af den latinske
Race fører sig ganske anderledes frit og utvungent paa Gaden
end de nordlige Folkestammer. Frankrig berører med sin
Sydgrænse Spanien, Middelhavet og Italien. Marseille har et
stærkt Præg af Orienten, og det er forbavsende, hvor ofte man
møder Marseille og Marseillaneren i Paris.

Endelig gælder det om alle Franskmænd, hvadenten de er
fra Syden eller Norden, at deres Tanker og Følelser hastigt
afspejler sig paa Overfladen, man kunde næsten sige paa
Overfrakken. Og Færdslen præges ikke blot af Folkets livlige
Temperament. Den præges ogsaa af den almindelige Elegance, af

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free