Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det falder sjælden en Fremmed ind at besøge
Forlystelsesetablissementerne i Belleville, og dog fortryder man ikke at
tilbringe en Times Tid i Palace du Travail (Arbejdernes
Kafékoncert i Rue de Belleville), i Pantomimeteatret Folies Belleville
(samme Gade) og i Théålre de Belleville, hvor Kvarterets
Ungpiger og Matroner, dampende af Vaskebaljen, breder sig i Logerne,
og hvor Blusemændene ugenert lægger Benene op paa
Stoleryggene eller lader dem dingle over Balustraderne. Har man
ikke siddet her en Aftenstund
og sét den store brølende
Folkeskuespiller Duval fælde Skurken
i Forbryderdramaet, mens
Violinerne dirrer i Orkestret, og de
svedende Tilskuere krummer
Ryg og næppe aander, saa
har man heller ikke sét det
ejendommeligste
Folkelivsbillede, der oprulles paa nogen
folkelig Forlystelsesanstalt i
Paris.
Fra gammel Tid er det Skik
og Brug at gøre en Tur over
i Quartier Latin, hvor Sorbonne og den franske Videnskab til
den Fremmedes Overraskelse repræsenteres af Soutenørerne i
Café d’Harcourt. Man maa i vore Dage nøje kende denne Bydel
for at finde noget ejendommeligt Studenterliv. Det er ikke
længere paa den venstre Seinebred, man studerer Bohemernes
Paris.
Nej, vil man se Bohémelivet, bestiger man Montmartrebakken,
La butte sacrée, den hellige Høj, der paa Toppen af Montmartre,
malerisk som et gammelt Alter, hæver sig over højre
Seinebred.
Deroppe i Stilheden og i den friske Luft opstod der hen mod
Midten af Aarhundredet en Kunstnerkoloni. Da Grundene endnu
Desrieux (Scala).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
