- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
82

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

havde haft sit Sæde i disse Gader, der ligger tæt ved Centret
af Paris. Han svarede:

Grenéta-Kvarteret er det gamle Le Hueleu, hvorom der
saa ofte er Tale i Romanerne. Oprørt over Tilstandene i disse
Gader befalede Frants d. I i Aaret 1518 at nedrive samtlige
prostituerede Huse, og da hans Befaling ikke straks blev
efterkommen, stormede Beboerne fra de omliggende Gader Le Hueleu
og kølede deres Harme i Glædespigernes Blod. Det var en af
Middelalderens mange Vildfarelser, naar man troede at kunne
udrydde Tøjlesløsheden ved Vold. Karl d. VIII foreskrev, at de
offenlige Piger skulde brændes levende. Marskal Strozzi kastede
900 af dem i Seinen, men nye Skarer traadte straks i deres
Sted. Under Revolutionen kulminerede Udskejelserne, især da
Revolutionsmændene havde udnævnt „Byens Oldinge" til
Sæde-lighedsbetjente, og Oldingene badede deres hvide Haar i Skam.
Man havde endnu ikke lært, at Prostitutionen er et nødvendigt
Onde, og at den i det højeste lader sig regulere; til denne
Erkendelse kom man langsomt under Udviklingen af det nuværende
Sædelighedspoliti, der bestaar af tre Departementer, et
administrativt, et tilsynshavende og et medicinsk. Glædespigerne
indskrives i en særlig Protokol. De er undergivne forskellige
Anordninger og Love, alle af gammel Dato, ubestemte og vage
og udfyldte af en Række senere Forordninger, der er fremgaaede
af Praksis. Lægeeftersynet er mangelfuldt. Det finder Sted
hver ottende eller hver fjortende Dag. Adskillige
Bestemmelser er ganske uigennemførlige, som t. Eks. at de faldne
Kvinder ikke maa færdes paa Gaden efter KL 11 Aften. Snart
fares der frem med Strænghed, snart med Læmpe, og om den
ene eller den anden Fremgangsmaade anvendes, afhænger
ganske af, hvem der i Øjeblikket er Politipræfekt.
Sædelig-hedspolitiet er i Løbet af de sidste Aar blevet mere og mere
desorganiseret. For Tiden bestaar det af 1 Inspektør, 4
Overbetjente og 30 menige Betjente. En halv Snes af disse er
beskæftigede i Administrationen, og tilbage bliver altsaa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free