Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
for sit natlige Bal-macabre tyst og spøgelsesagtig hvilte i den
stille Nat. Foran os lyste Morgenrødens jomfruelige Straaler
over Husenes Tage. En behagelig Kølighed sank fra Himlen,
— som en Hilsen fra en anden Verden med en renere Atmosfære.
Vi gik tavse ved hinandens Side, indtil Gaston Convals
Øjne tabte sig i det Fjærne. Det syntes, som bragte
Morgenrøden ham en kærlig Hilsen, som dvælede han i dyrebare
Minder, og jeg forstod, at denne Mand melankolsk og tankefuld
færdedes i det prostituerede Paris.
— En Fiacre strøg imod os paa dén tomme Boulevard, og idet
vi sprang tilside, saa vi i en skarp Profil Vicomten, som med
Monoclen dybt klemt ind i Øjehulen, ligbleg og med Blikket
stift hæftet paa de fremadstrakte Laksko var undervejs hjem,
ulastelig i Holdning og i Dragt.
— — Nattens Helt, der havde spist en dyr Diner, halvsovet
i den store Opera, souperet med sin Elskerindé og henad
Morgenstunden bortspillet en lille Formue i den adelige Klub.
Nu var han paa Hjemvejen. Han havde Hast. Sæt han ikke
kom i rette Tid!
Vi stirrede efter ham, som om vi havde sét et ondt
Syn -
Thi ham var det jo, den blege Vellystning, for hvem det
frygtelige Menneskeoffer ustraffet iværksættes i Paris.
Ham var det —
Vi stirrede efter ham, og et underligt Smil krusede Gaston
Convals Læber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
