- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
118

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

oprettedes, t. Eks. Vaudeville. Da Napoleon i et Dekret af 1807
genindførte Monopolet, var der 25 Teatre i Paris. Af disse
lukkede Kejseren 13. De 8, der fik Tilladelse til vedblivende
at eksistere, var følgende: Théåtre Français, den store Opera,
Opéra Comique (alle tre statsunderstøttede) Odéon, Gaité,
Am-bigu, Les Variétés og Vaudeville. Paa Restavrationens Tid
(1814—30) fik Odéon Statsunderstøttelse og antog Navnet „det
andet Teater Français". Endelig blev under det andet
Kejserdømme (1864) Teaterdrift paa ny fri Næring, og da den
fransk-tyske Krig udbrød, fandtes der ca. 40 større Scener i Paris.
Ved at følge Kurven paa det foranstaaende grafiske Kort, ser man
Stigningen i Paristeatrenes aarlige Indtægter siden 1850.
Indtægten var den Gang lidt over 8 Millioner. Den er nu ca. 30
Millioner. Som man ser, liar der været stærke Svingninger,
f. Eks. under Belejringen, da Indtægten faldt til 6 Millioner og
under Verdensudstillingen 1889, da den naaede en Højde af
over 32 Millioner. Til Stigningen af den almindelige
Teaterindtægt svarer selvfølgelig højere Indtægter for det enkelte
Teater. Théåtre Français tjener nu paa én Maaned, hvad det
i 1847 tjente paa et Aar. Teatrets Indtægter var i Sæsonen
1898—99 2,200,000 Francs.

Med Undtagelse af den store Opera, der som Regel er
lukket tre Dage i Ugen, spiller Paristeatrene hver Aften, de
fleste af dem tillige Søndag Eftermiddag. Desuden giver
Théåtre Français og Odéon Torsdag Eftermiddag klassiske
Abonnementsforestillinger, der i Odéon indledes med en
Konference. Théåtre Français og Operaen spiller hele Aaret; de
andre Teatre er sædvanlig lukkede i Juli og August.

Man tilbringer ikke bedre Timer i Paris end dem, man
tilbringer i Teatrene. En Aften i Moliéres Hus, i Operaen og i
Antoines Teater er værd en hel Pariserrejse. Hvor mange
Indtryk fra Verdensbyen, der end i Tidernes Løb udslettes, man
vil dog altid levende bevare Erindringen om Teatrene. Her
blev man henreven til Graad og til Latter, og her blev man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free