Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
bred Balkon; oven over den tre Etager og øverst et Galleri.
Under Loftet hænger der en mægtig Krone, som fylder Salen
med sit hvide Lys.
Théåtre Français’ Tilskuerplads er hyggelig, men tarvelig.
Intet distraherer Publikum, der ogsaa udelukkende kommer for
at se den gode Kunst. Fremmede Teaterdirektører,
kunstforstandige Rejsende, franske Skuespillere og Skuespillerinder
fylder de første Rækker i
Parkettet og give
Tilskuermængden et kosmopolitisk
Udseende. Man har
Indtrykket af et kunstelskende
og forstaaende Publikum,
der i Ærbødighed, ja næsten
med Andagt, sidder i
Moli-éres Hus.
Thi over ingen anden
Scene i Verden hviler der
en saadan Tradition! Her
laurbærkransedes Voltaire,
da „Irene" gik over Scenen
1778. Paa dette Skraagulv
opførtes første Gang
„Figaros Bryllup", her
debuterede Talma, og over denne
Lamperække straalede Navne som Adrienne Lecouvreur, Mars,
Rachel, Samson, Regnier, Got, Coquelin, Mounet Sully, Worms,
de to Brohan’er, Amould-Plessis, Sarah Bernhardt — og Listen
vilde blive længere, om man skulde nævne alle de Kunstnere, der
maa tælles blandt de største, uden at de derfor opnaaede
Udødelighed.
Men sidder de fremmede Tilskuere i andagtsfuld Beundring
for, hvad der her er ydet og endnu ydes, saa møder
Franskmændene til Gengæld med en Kritik, som nogenlunde staar paa
Worms, Théåtre Français.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
