Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
sagt: For første Gang i et lialvt Aarhundrede har
Pariserteatrene faaet en ny Impuls.
Denne Bevægelse skyldes en enkelt Mand, André Antoine,
der for 40 Aar siden blev født af fattige Forældre i Limogens.
Han var 16 Aar gammel, da han kom til Paris for at bryde
sig en Bane og efter mange Skuffelser blev Kontorist hos en
Købmand i Rue des
Bons-Enfants. Sværmeri for
Scenen aabnede ham Vej
til en Statistpost i Théåtre
Français, men da han
herfra forsøgte at komme ind
paa Konservatoriet, faldt
han igennem og opgav
Teatervejen. Tiden var
desuden kommen, da han
skulde i Soldatertrøjen. En
Franskmand, der ikke har
Eksaminer, tjener 5 Aar
under Fanerne, og 5 Aar
ældre, og lidt klogere,
vendte Antoine tilbage til
Paris, hvor han paa ny fik
Plads som Kontorist.
Hans Arbejde var
anstræn-gende og hans maanedlige
Løn ikke mere end 150 Francs. Men naar Dagværket var tilende,
samledes han med nogle Venner i et Bræddeskur paa
Montmartre, og her aabnede han d. 31. Maj 1887 Théåtre Libre med
originale Arbejder af unge Forfattere, hos hvem hans glødende
Begejstring havde vakt Interesse for det ny Foretagende. Paa
Programmet stod La cocarde af Jules Vidal, Un Préfet af
Arthur Byl og Mademoiselle Pomme af Paul Alexis. Direktøren
havde ansat Forestillingen til d. 31., fordi han netop den Dag
André Antoine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
