- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
163

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163

ende Finansmeddelelse, den saakaldte Bulletin de la Bourse.
I mange Tilfælde udlejes Bulletinen til et Kompagni, og
hvad denne Udlejning betyder, flk franske Smaakaarsfolk paa
følelig Maade at vide under Panamaskandalen. Bladenes
Stilling til Finansverdenen belyses overhovedet bedst gennem det
Faktum, at de større Pengeinstituter betaler Pressen visse
Procenter af en Emission!

Men findes der da slet ingen hæderlige Blade i Paris? Jo
lidet læste Blade, som det ikke lønner sig at betale. De større
Blade er næsten uden Undtagelse i Hænderne paa
Pengemændene, hvad der i Følge det ovenfor udviklede ikke kaster
nogen Skygge paa den franske hæderlige Journaliststand. Det
er Bladets indre Ordning, der tillader Spekulanterne at
manøvrere i Ly af Redaktionen. Under Panamaskandalen fik
man fuld Klarhed over Forholdets hele skandaløse Karakter.
Da Sløret løftedes for Bladenes Kulisser, viste det sig, at næsten
alle Bladene havde modtaget Panamapenge. Det mest ansete
Regeringsblad havde t. Eks. faaet 1700,000 Francs.

Ogsaa Dreyfus-Affæren har afsløret en utrolig Raaddenskab i
Pariserpressen. Som Eksempel kan tjene følgende Skandale i
Figaros Redaktion.

1 Begyndelsen af 1898 syntes det, som om der i Publikum
momentant vaagnede nogen Sympati for Dreyfus; den fængslede
Kaptejns Paarørende, som meget ønskede at omstemme Figaro,
benyttede Øjeblikket til at vinde Bladets Redaktør, Fernand
de Rodays.

Det varede da heller ikke længe, før Figaro til
almindelig Forbavselse begyndte at bringe Meddelelser og
Betragtninger, som gik ud paa, at Krigsretsdommen utvivlsomt led af
formelle Mangler, og at Retfærdigheden bød at gøre Sagen til
Genstand for en ny Undersøgelse. Bladets forandrede Holdning
vakte Opsigt, og i militære Krese megen Vrede. Samtlige
Officerscirkler i Frankrig enedes om at opsige Figaro paa en
bestemt Dag, og da de civile Abonnenter syntes at ville følge

11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0175.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free