- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
179

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

179

mand, fulgt af Lægerne, der er ligblege, styrter frem og raaber
Holdt.

Med øvet Haand river Adelsmanden Benklæderne af den
ene Kæmpe, og til almindelig Forfærdelse viser det sig, at han
har faaet en Rift i venstre Laar. Han ser sit eget Blod, en
Draabe i det mindste, og hævngærrig forlanger han at slaas
igen. Men Lægerne tager deres Apparater frem og maaler
Saarets Længde. Samtidig pirrer de lidt op i det og faar det
til at bløde bedre. De anlægger en Forbinding og erklærer,
at den Saarede straks maa køres til et Hospital.

Men den Saarede er et usædvanligt modigt Menneske. Han
rejser sig, og med Opbydelsen af sin sidste Styrke griber han
paany det skarpe Sværd.

En bifaldende Mumlen røber Tilskuernes Beundring, men
nu stiller den gamle Adelsmand sig mellem Duellanterne. Han
formaner dem til Eftertanke og Forsoning, og da de virkelig
begge synes at aande lettere, gratulerer han dem til un resultat
heureux par son peu de gravité (et Resultat, der maa kaldes
lykkeligt, da det ikke har foraarsaget større Uheld). De
Kæmpende rækker hinanden Haanden, og Sekundanterne træder
sammen for at redigere le proces verbal, den skriftlige
Beretning, der skal staa i Bladene næste Dag.

Da Beretningen indskrænker sig til at drage Hovedlinjerne
i Slagets Gang, supplerer de tilstedeværende Reportere den
med en Efterskrift, i hvilken Duellanterne prises for deres
beundringsværdige Koldblodighed. Uden at skælve har de set
Døden under Øje. Blodet flød, men til al Lykke er den
Besejredes Tilstand ikke foruroligende. Han har heldigt
overvundet Saarfeberen, og han kan overgives til Livet og til sine
Venner, naar Lægerne et Par Dage har holdt ham en observation.

— Privat er Pariserjournalisterne uden Hensyn til Anskuelse
knyttede til hinanden gennem deres Foreninger, hvoraf der i Paris
findes ikke færre end 51. Personligt Fjendskab mellem Bladenes
Medarbejdere kendes næsten ikke, og det blot af den Grund,

12*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free