Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Caran d’Ache kendes og skattes langt ud over Frankrigs
Grænser og flere af de ovenfor nævnte Journalister har ad
Bladvejen opnaaet Verdensberømmelse. At omtale blot de
mest kendte af dem vilde føre os for vidt i disse Linier.
Til de mærkeligste og mest fremragende hører Madame
Severine, der under en poetisk, ofte lidt sentimental Form, fremsætter
sine halvt anarkistiske Tanker i konservative Blade. Meget
læst i den franske Dameverden
er Marcel Prévost og Hugues
Le Roux, og forgudet i en Kres
af Journalister er den frisindede
højt begavede Octave Mirbeau.
De færreste har nogen Anelse
om, hvilket kolossalt Arbejde en
Pariserjournalist udfører mellem
Aar og Dag. Francisque
Sarcey, (der just som disse Linier
trykkes, er afgaaet ved Døden)
har f. Eks. i 42 Aar uden
Afbrydelse skrevet 17—20 Artikler
om Ugen, en Produktion, der
omsat i Bøger vilde svulme op
til et Bibliotek. Sarcey, der i en
Række Aar har været
Pariserpressens Nestor, var som bekendt
en meget læst Teateranmelder. Pariser-Bourgeoisiet kaldte ham
Onkel; de yngre Forfattere kaldte ham Filister og angreb i
ham Repræsentanten for Bornertheden. Men gennem Angrebene,
selv om de var nok saa bitre, følte man Respekt for Manden,
for hans Kundskab, hans Retfærdighedsfølelse og for hans
enestaaende Arbejdsevne og ubestridelige Talent.
Under et Besøg hos Francisque Sarcey anmodede Forfatteren
af disse Linier ham om en Udtalelse for danske Læsere. Han
spurgte, hvad der kunde interessere, og jeg bad ham forklare,
Hugues Le Roux.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
