- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
190

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

190

Henri Rocheforts hvide Hanekam, der spodsk krummer sig mod
Loftet. I et af Kontorerne ser man André Vervoot, der med
pibende Stemme dikterer sine højtravende Artikler, i et andet
Millevoyes tynde Skikkelse, der tegner sig paa Muren som en
aflang Blækklat. Nervøs Travlhed slaar ud af alle Husets Rum,
hvor Døgnets Raseri kondenseres i en Luft, mættet af
Tryksværte og overhedet af Gasblus. Men disse Omgivelser synes kun at
stimulere Hjærnerne. Jo længere Natten skrider frem, jo
krampagtigere bliver Arbejdet, og det er ikke før henad Morgenen,

naar den sidste Pen har
udspruttet sin sidste Gift. at
Manuskriptbunkerne synker
ned gennem den samme Tragt
og trykkes i det samme
Trykkeri.

For en halv Snes Aar siden
var jeg en jævnlig Gæst i Rue
de Croissant, og nu da jeg ved
Nattetide ser de samme Gange
og Kontorer, hvor halvnøgne
Sættere, svedende
Stereotypister og smudsige Ombrækkere
farer ud og ind ad Dørene, og
hvor graablege Ansigter, ældede af Aarene og den daglige
Sindsbevægelse, nu som før, ja endnu frygteligere, udaander Had og
Fanatisme, saa frembyder Bladfabrikens Indre, synes jeg, et
Billede af de forfærdelige Modsætninger, der ved Aarhundredes
Slutning mere end nogensinde sønderriver det franske Folk.

Og medens man betragter dette Skuespil, hvor Menneskers
Meninger mekanisk males ned i Bladmøllen, føler man det, som
naar Illusioner brister. Bedst var det for en Troende aldrig at
komme om paa Bagsiden af det offentlige Liv!

Og dog er Sandheden og Lyset i et af Aarhundredets
dunkleste Spørgsmaal nylig udgaaet fra Rue de Croissant.

Georges Clemenceau.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free