Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
kater, ankom fra Paris og holdt en Tale, hvori han dvælede
ved min Faders pletfri Vandel. Mr. Barlatier, Sydens bedste
Mand, bragte ham en bevæget Afskedshilsen fra Marseille. Som
Tak for, hvad min Fader havde udrettet for Byen Aix, gav
Byens Municipalraad i Aaret 1868 en Boulevard hans Navn.
Den hedder Boulevard François Zola, og den skulde man have
opkaldt efter en Tyv!"
Fils d’un voleur!
Maaske var det en Indbildning, men det forekom mig, at
dette Raab fra Gaden trængte gennem Murene, og det
beskæftigede min Tanke, at mens Zola sad og talte, brølte Tusinder
af Røster: „Søn af en Tyv!" ned gennem Gaderne, og at
Løgnen med hvert Jernbanetog, med hver Postvogn, bredte sig i
større og større Ringe, og inden næste Aften havde omspændt
Landet fra Havre til Marseille.
Men hvad om nu ogsaa François Zola havde begaaet et
Fejltrin i sin Ungdom (det er forøvrigt aldrig bleven godtgjort),
hvad vedkom saa det hans geniale Søn! Aldrig har den
underkøbte foragtelige Presse sænket Folkets Masse ned i uslere
Lavhed, end da den tilskyndede Pøbelen til at skænde en Mands
Minde af Hævnfølelse mod hans Søn.
Men dette pludselige Udbrud af Had skyldtes selvfølgelig ikke
alene Zolas Optræden til Gunst for Dreyfus. At han som et Lyn
slog ned i dette Mørke, beroede ikke blot paa hans menneskelige
Følelse for den Forurettede; det var en simpel logisk Handling
i hans Liv. Zola er en ny Tids Grundlægger, en Johannes den
Døber for det tyvende Aarhundrede. Han har i det
bureaukratiske Frankrig, hvor den ydre Skal skifter, men hvor Kærnen
uforandret er den samme, følt det som sit Kald
indvendigt fra at skabe frisk Ved. Det var Zola, som i
Romanrækken Rougon-Macquart rejste den store Anklage mod
Kejserdømmet, en Anklage, som mere end nogen anden enkelt Mands
Arbejde har grundfæstet Republiken. I La curée viste han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
