Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
endelig, idet vi glider ind under den mægtige Viadukt d’Auteuil,
hvor Jernbanen højt i Luften iler over Seinen, er vi ude af Paris.
Dersom man forlader Damperen her (ved Billancourt, som
ses paa Planen), kan man uden Anstrængelse spadsere til
Boulogneskoven, men da Boulogneskoven er af stort Omfang (over
1600 Td. Land) og da vi foretrækker at ankomme til den
fashionable Ende, saa bliver vi, bvor vi er, til Floddamperen naar
Meudon.
Som man ser paa Kortet, løber Floden i en Bue ned om
Billancourt, og foran os paa de maleriske Højder ligger
Villabyerne Meudon, Sévres, Ville d’Avray, St. Cloud, Suresnes og
i Baggrunden Fortet Mont Valerien, der kridhvidt som Akropolis
hæver sig i den blaalige Luftning.
Meudon har 8000 Indbyggere og et Mindesmærke for sin
gamle Præst, der utvivlsomt var en af de muntreste og
saftigste Præster i Verden. Hs. Velærværdighed var Gargantuas
og Pantagruels Forfatter, Français Rabelais. Han døde 1533,
og med Undtagelse af hans Broncebuste er der nu intet, som
minder om ham i Meudon.
Men over Skoven, der omslutter Byen, hviler Rabelais’
Aand. Ad lønlige Stier og Veje driver Gud Amor sit kælne
Spil, og Bakchus finder glade Dyrkere i de smaa Auberger,
som man instinktmæssig finder, naar man har forvildet sig i
Skovtykningen. Helst skal man komme her en Morgenstund
og fra Meudon planløst vandre ud i Skovene. Maaske ender man
i Clamart, maaske i Viroflay, men blot man gaar og gaar og bliver
ved at gaa, vil man om Aftenen se tilbage paa en smuk Dag.
Thi snart vandrer man ganske ene gennem mørke Skove,
hvor Fuglene forskræmte hopper mellem Grenene, snart
spadserer man over Plæner, hvor muntre Selskaber har dækket
Frokostbordet i det Grønne. Ofte standser man ved
Skovbeværtninger, giver sig i Snak med Værten, drikker et Glas
Vin og morer sig ved Synet af de glade unge Mennesker, der
leger Tagfat omkring det gamle Hus. Saa dejlig og klokkeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
