- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
234

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234

en Latter som hos disse unge Piger, har man aldrig før hørt i
Verden, og aldrig har man sét Øjne, hvoraf der sprudlede saa
megen uskyldig Skæmt. Det er Mellemstandens Døtre, der
i de store folketætte Kvarterer, fjærnt fra Boulevarden, lever
deres Liv i Nøjsomhed og Arbejde. Derfor er deres Klædning
net og fin, deres Latter lys og klar og deres Øjne straalende
af Glæde. Det er, som havde de hele Ugen opsparet Ungdom
for Søndag Eftermiddag at bortødsle den paa Plænerne ved
Meudon.

Er man en dygtig Fodgænger og følger Seinen udefter,
kommer man til Sévres, en lille By paa 7000 Indbyggere
og en af de ældste Byer i Omegnen af Paris. Sévres er
berømt for sin Porcelænsfabrik, der siden 1760 er Statsejendom.
Til Fabriken er knyttet et keramisk Musæum, daglig aabent fra
12—4, og det er heller ikke vanskeligt at faa Adgang til den
egentlige Fabrik. Hvad man først bemærker her, er Arbejderne, der er
saa værdige i Optræden, at de godt kunde være Medlemmer af
Institut de France. Jo længere man kommer ind i
Værkstederne, desto mere glasserede og stive bliver de, til de
omsider selv ligner gamle brændte Vaser. Er man ikke Fagmand,
bør man helst undgaa Direktionens Medlemmer. Man bliver ellers
gennem labyrintiske Gange slæbt afsted til støvede
Opbevarings-kældere for kostbare Vaser og Krukker, og mens Skoven smiler
udenfor, og Fuglene kalder, modtager man en uhyre Mængde
Oplysninger, som det koster Overvindelse ikke at nedskrive
i en Bog.

Men vi er undervejs til Ville d’Avray.

Denne By er et eneste uhyre Villakvarter med slotlignende
Bygninger, der næsten allesammen ligger bagved mægtige
Stenmure. Hele Omegnen skæmmes af disse evige Mure, der
udtrykker en Ejendommelighed i Folket. Ligesaa omhyggeligt
en Nordbo søger at skjule sin Armod, søger en Franskmand
at skjule sine Rigdomme, og enten han er fattig eller rig,
unddrager han ængstelig sit Privatliv for Udenforstaaendes Kon-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free