Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
svunde. De optræder nu som Mellemmænd mellem Publikum
og Totalisatoren, og de har deres Bureauer baade ved
Væddeløbsbanerne og i Paris.
Men den egentlige Bookmaker er altsaa Staten. Spillet
foregaar i en uhyre Mængde Træboder med 3 Funktionærer i
hver Bod. Minimum for Indsats er paa Plænen 5 Francs, paa
Sadlepladsen 50 Francs. Ved Hjælp af en Automat kan
Spillerne se, hvor meget der i et givet Øjeblik er sat paa hver
Hest, og følgelig kan de forud nogenlunde beregne Odds.
Mellem Løbene
Sjældent føres dog noget Løb tilende, uden at der beredes
Spillerne Overraskelser, især paa Grund af Hesteejernes eller
Jockeyernes Snyderier. Særlig store Odds erindres fra 1888,
da Parasang for et Indskud af 5 Francs gav en Gevinst paa
386 Francs. Ved grand prix 1889 gav Vasistas for 5 Francs
723 Francs, og i St. Ouen 1895 gav Reptile for et Indskud af
10 Francs en Gevinst paa 2,613 Francs. Det er saadanne Odds,
der — ligesom de store Lotterigevinster — frister Tusinder
til Spil.
Hvor omfattende Maskineriet er, der sættes i Bevægelse for
at imødekomme Spillelysten, faar man en Forestilling om ved
at se, hvor mange Mennesker der beskæftiges paa Væddeløbs-
Cavling: Paris. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
