- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
296

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

og de saakaldte nationale Velgørenhedsanstalter. Af disse
skal vi for Paris’ Vedkommende blot nævne saadanne
Kæmpeanstalter som Døvstummeinstitutet i Charenton, det
nationale Døvstummeinstitut i Rue St. Jacques, Blindeinstitutet
for unge Blinde paa Boulevard des Invalides, det kolossale
Sindssygehospital i Charenton og de talrige Asyler, der findes
spredte rundt om i Seinedepartementet, og hvori der er Pladser
for ialt 48,000 forladte Børn.

Vi forbigaar i disse Linier Fattigforsørgelsen i
Departementerne, der i mange Henseender er forskellig fra Forholdene i
Paris. Skønt Staten efter Loven ikke har Forpligtelser mod
de Fattige, findes der i Franskrigs Hovedstad et
fuldstændigt organiseret Fattigvæsen, som Loven af 10. Januar 1849
gav sin oprindelige Ordning. En Direktør staar i Spidsen for
den uhyre Administration. Han udnævnes paa Seinepræfektens
Forslag af Indenrigsministeren, og i sit daglige Arbejde
assisteres han af et Raad paa 35 Medlemmer, hvoraf de 10 tillige
er Medlemmer af det radikale Municipalraad; det er disse 10,
fra hvem Livet og Initiativet udgaar i den træge Kommission.
Loven af 28. Marts 1898 har forøvrigt søgt at begrænse de
folkevalgte Medlemmers store Indflydelse. Men deres
Magtstilling er i Praksis vanskelig at rokke, da det er gennem
dem, at Fattigvæsnets Kasse faar sit Tilskud fra Paris.

Man bliver næsten forfærdet, naar man en eneste Gang paa
nært Hold faar Lejlighed til at iagttage, hvilken Virksomhed
der rører sig under denne Direktør og dette Raad. Billedet af
den ubeskriveligste Elendighed bryder Billedet af Paris i
Festdragt. Men vi giver nogle Tal.

I Aaret 1896 fandtes der i Paris ikke færre end 511,880
Personer (mere end hele Kjøbenhavns Indbyggerantal), som fik
Understøttelse af Fattigvæsnet. Barmhjærtigheds-Anstalterne
raadede over 26,294 Senge, og 110,000 Syge fik gratis Lægehjælp
i Hjemmene. Samtidig underholdt man paa Asylerne 48,000
Børn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0308.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free