Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
der Fornuft, maaske Geni, da en eller anden Fibre i hans
Hjærne brast, og Sindssygen formørkede hans Sjæl.
Ivrigt talende med sig selv, nu og da udstødende forrykte
Skrig, farer en fin paaklædt Herre omkring mellem de tynde
Træstammer. Under sin ene Arm bærer han en
Porte-feuille, og i det Ydre ligner han den professionelle Politiker,
man kender fra Palais Bourbon. Det er en Ulykkelig, der har
mistet sin Formue under Panama-Affæren. Han har anklaget
Ministeriet Bouvier, siger han, og han har faaet Ministeriet dømt,
men det" har ingen Skade af endnu en Dom. Den Vanvittige
har netop begyndt sin Procedure. Han taler for en eneste
Tilhører, men pludselig lægger Tilhøreren sig ned paa Maven,
stikker en Pind i Sandet og tegner en Flyvemaskine med store
svingende Hjul.
Rallende vakler Drankerne afsted, legemligt og aandeligt
tilintetgjorte, menneskelige Vragstykker, der vækker Gru. For
hver 45 Mænd, der indlægges paa Sindssygeanstalterne i Paris*
indlægges der 55 Kvinder. Aarsagen til Kvindernes Sindssyge
er, foruden bristende Elskovsforhold og seksuelle Udskejelser,
navnlig overdreven Nydelse af Absint.
Det er da et virkeligt rædselsfuldt Billede af dyb menneskelig
Fornedrelse, der møder den Fremmede, som træder ind i de
urolige Kvinders Afdeling, hvor de Ulykkelige sidder i lange
Rækker, bundne til massive Træstole, der er fastspigrede i det
stærke Plankegulv. Mange af disse Kvinders Hoveder er
glinsende, skaldede, kuglerunde eller toppede som Æg. Og til
denne besynderlige Form af Hovedet slutter sig det ligblege
eller ildrøde Ansigt, der snart er sløvt og slapt, snart er
gennem-furet af afmægtig Vrede. En af dem raaber efter mig:
„Det er Dig, din Skurk, som dræbte Ludvig d. 16.!"
Og da jeg for at berolige hende tilstaar, at det er mig, faar
hun et nyt Indfald:
„Saa er det ogsaa Dig, der stjal Marie Antoinettes Hund!"
De Nærmestsiddende, som ligeledes er fastbundne, opslaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
