- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
340

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340

Ved Aperitifen forbereder Franskmanden sin Middag, der
uden Hensyn til hans sociale Forhold har en stilfuld og festlig
Karakter. I de tarveligste Beværtninger ser man Arbejderen
sidde med Servietten under Hagen og en Flaske Rødvin plantet
mellem to varme Retter, Grøntsager, Ost og Frugt. En Pariser
kunde umuligt, som t. Eks. Englændere og Amerikanere,
indtage Maaltidet staaende ved en Disk. Den første Fordring, han
stiller til sin Middag, er et dækket Bord, den næste er en hel
Spiseseddel, Suppe, Steg, Salater og Dessert. Skal Prisen sættes
ned, er det Bationerne, der bliver mindre, og Materialet, der bliver
tarveligere, men Værten bibeholder Middagens ydre Apparat.
Det er sand Fornøjelse at spasere gennem Gaderne en Aftenstund
ved Syvtiden og gennem de aabentstaaende Døre og Vinduer
iagttage de veldækkede Borde og gennem Middagstravlheden
fornemme en Glæde over Livet, der vidner om, hvilken uhyre
Rolle Maden spiller i Paris.

Det er et af de første Spørgsmaal, der præsenterer sig til
Afgørelse for den Fremmede: Hvor skal jeg spise til Middag?
Og herpaa er Svaret: Det første det bedste Sted! Enhver
Rejsende, der ankommer med Adresse paa Restaurationer,
finder desuagtet snart paa egen Haand en Restauration, som
ganske særlig henvender sig til hans Formuesomstændigheder
og Smag. I de følgende Linier skal vi da indskrænke os til at
omtale forskellige Kategorier af Restaurationer og slutte med
at nævne nogle Restauratører, hos hvem den Fremmede under
sit Pariserophold bør spise i det mindste én Gang.

Marchands de vins er uanselige Beværtninger, beliggende i
Smaagader og let kendelige paa Zinkdisken, der er anbragt tæt
indenfor den aabentstaaende Dør. Foran Disken ser man
ufravigelig et Par Droskekuske, der lægger Hovedet og den høje
Hat bagover og tømmer et Glas Vin. Bordene er dækkede
saavel paa Fortovet som i Stuen. Maden er billig — ellers
vilde Droskekuskene ikke komme der! Og gaar man blot ind
hos en Marchand de vin, hvor der er Trængsel, vil man utvivl-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0352.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free