- Project Runeberg -  Paris. Skildringer fra det modern Frankrig /
373

(1899) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

373

Børnene samles, spørger Lærerne, hvor mange af dem, der vil
spise ä la cantine, og samtidig med, at Eleverne tegner sig,
vælger de paa den fremlagte Spiseseddel en Kødret og en,Ret
Grøntsager. De medfører selv fra Hjemmet Serviet, Brød,
Dessert og Vin (altid Rødvin. Eleverne maa ikke drikke
Vand!). Maden laves af de større Piger, der er under
Opsigt af en erfaren Husmoder. Middagsmaaltidet bestaar af en Kop
varm Suppe og 30 Gram Kød, som koster Staten 15 Cent., men
desuagtet serveres Eleverne for 10 Cent. Byen betaler Underskuddet.
Paa Skolen, hvor jeg befinder mig, deltager netop 180 Drenge i
Bespisningen, og af disse er der 108, som ikke betaler deres
Middag, ja, der er enkelte af dem, som — skønt de er ganske
velklædte — mangler Brød. Det er nu saa smukt indrettet i
Skolerne, at Eleverne indbyrdes er uvidende om, hvem der
spiser gratis. At Maden er fortræffelig, kan jeg garantere for,
da jeg — til Ménilmontant-Drengenes store Glæde—to Gange deltog
i deres Maaltid. Det var en Middag til 10 Centimer — den
billigste, jeg nogensinde har faaet i Paris!

Færdes man i en parisisk Almueskole, iagttager man en
Række Smaatræk, hvoraf adskillige synes pudsige, men som
i de fleste Tilfælde faar deres Forklaring af visse
Ejendommeligheder i Folkekarakteren. Det er saaledes efter dansk
Opfattelse et paafaldende Tilsyn, der føres med Børnenes
Renlighed. Baade Drenges og Pigers Tøj knappes til bestemte Tider
op, deres Strømper trækkes af, og Eftersynet føres lige ind til
Skindet. Er Børnene ikke rene, sendes de øjeblikkelig hjem
til Moderen, hvad der for hende er en stor Skam.
Pariser-Almueskolen frembyder i sin nuværende voldsomme Udvikling
en besynderlig Blanding af Amerikanisme og fransk Pedanteri.
Fra gamle Tider har Børnene endnu altfor meget skriftligt Arbejde.
De skriver altid, ja dovne Elever maa som Straf sidde og kopiere
hele Kapitler af en ligegyldig Bog. For mindre Forseelser, f. Eks.
for at have talt sammen i Timen, straffes Eleverne med at sidde
over, eller Synderne maa staa i Gaarden, barhovedede og med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:35:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chparisdk/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free