Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
404
siden Absalons Dage har afsluttet deres videnskabelige og
kunstneriske Uddannelse i Paris, og hvilken direkte Indflydelse
disse Pariserophold har haft paa nordisk Videnskab, Literatur
og Kunst.
Af en saadan Undersøgelse vilde fremgaa, hvor meget Paris
gennem Aarhundrederne ydede Verden, og hvor lidet Verden
til Gengæld ydede Paris. Men denne Opgave, til hvis Løsning
Biblioteker og Arkiver i Quartier Latin vilde yde et
overraskende Materiale, ligger langt uden for nærværende Forfatters
historiske Overblik. Vi maa i disse Linier indskrænke os til
at nævne fire danske Mænd, der posilivt har givet Paris noget
igen: Ole Rømer, Jacob Winsløw, Malte Conrad Bruun og
Dr. M. Tscherning. Det er den sidste, der i vore Dage
repræsenterer dansk Videnskab ved Frankrigs største Universitet.
— Med Ole Rømers Rejse gik det saaledes til. Karl d. I.
af England havde paabegyndt Bygningen af det senere saa
berømte Observatorium i Greenwich, og for ikke at staa tilbage
besluttede Ludvig d. 14. i Aaret 1666 ligeledes at bygge et
Observatorium. I denne Anledning sendte han en fransk
Videnskabsmand, Jean Picard, til Hveen for at bestemme
Uranien-borg-Observatoriets Beliggenhed. Picard stansede i Kjøbenhavn
og fik som Medhjælper attacheret Ole Rømer, der paa den Tid
var en ganske ung Mand. Efter Ankomsten til Hveen fik
Picard Skørbug, og Rømer, der alene udførte Observationerne,
var samtidig saa heldig (d. 25. Oktober 1671) at komme ind
paa sin Undersøgelse af Lovene for Lysets Hastighed. Imedens
havde Picard fattet Interesse for sin Medhjælper og tog ham i
Sommeren 1672 med sig til Paris.
Her levede Ole Rømer nu i 10 Aar og opnaaede
Udødeligheden, da han i Akademiets Møde, d. 22. Novbr.
1675, havde paavist, at den første af Jupiters Drabanter snart
viste sig før, snart senere end den skulde, og at dette maatte
skyldes Jupiters ulige Afstand fra Jorden. Denne Opdagelse,
der kuldkastede den Cartesianske Lære, at Lysets Forplantelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
