Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
200 Aar siden fulgte efter J. B. Colbert. Hertugen, der
allerede før Kejserdømmet spillede en politisk Rolle, udøver i
Forening med Hertugen af Broglie en betydelig Indflydelse paa
Akademiet. De to Hertuger er i Dag i travl Bevægelse med
at skaffe deres afdøde Hertug-Kollega en værdig Efterfølger.
Nærmest Hertugerne bemærker vi den berømte Retslærde,
Edmond Rousse, der i 1880 arvede det niogtyvende Sæde efter
Jules Favre. Fremdeles den mandige, mørkskæggede Sully
Prudhomme, Forfatteren af Stances et poémes, der har Plads
paa Akademiets første Stol (tidligere bl. a. Kardinalerne de
Fleury og Luynes). Fra Videnskab og Literatur springer vi
med næste Stol ind i den katolske Kirke, der blandt de
Udødelige repræsenteres af den blege Kardinal, Biskop Adolphe
Perraud, der skildres som en smidig og meget vittig
Selskabsmand. Nær ved Kardinalen sidder François Coppée, der med
sit lidende, udtryksfulde Ansigt er saa vidt forskellig fra sin
Sidemand tilvenstre, den stærktbyggede, korthalsede
Matematiker, Joseph Bertrand. Endelig ser vi, nærmest Tribunen,
„Den skønne Helene"s Forfatter, Ludovic Halévy, den
banebrydende Pædagog, Octave Gréard, Comte d’Haussonville, Vicomte
Melchior de Vogiié (en Kender og Beundrer af Henrik Ibsen)
og Jules Claretie, Direktøren for Théåtre Français.
Paa en Stol for sig selv sidder en berømt Politiker og
Minister, Charles de Freycinet, der er Elev fra den polytekniske
Skole og selv en fremragende Ingeniør. Hans Optagelse i
Akademiet, Aar 1890, fandt Sted efter et af de mest bevægede
Valg, man kender. Ikke mindre end ti Afstemninger maatte
foretages, før den radikale Minister, der i Virkeligheden er
yderst konservativ, flk overdraget den Stol, der blev ledig ved
Emile Augiers Død. Vi passerer hurtigt forbi de tre
sprænglærde Historikere, Albert Sorel, Ernest Lavisse og Paul
Thu-reau-Dangin, forbi Digteren Vicomte Henri de Bornier (Modellen
til Digteren i „Den Verden, hvor man keder sig"), den
reaktionære, bøst udseende Ferdinand Brunetiére (Redaktør af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
