Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TRÆK AF LIVET I DET ATTENDE AARHUNDREDE
6 ’’-’iso’"
uhyre Masser, og i mange Egne ødelagdes Høsten af Nattefrost.
Paa Landet maatte man ty til Barkebrød, en Mængde Mennesker
døde af Sult, og smitsomme Sygdomme fulgte i Hungersnødens
Spor. Alene i de to Aar 1741 og 42 oversteg Antallet af
Dødsfald i Norge Fødslerne med 31,436.* Lykkeligvis fik Landet
i 1743 en god Høst, og ved Udgangen af det følgende Aar lod
Regjeringen Kornforbudet atter træde i Kraft, hvorefter det med
nogle mindre Afbrydelser forblev gjældende lige til 1788.
Under Paavirkning af disse Uaar opstod der en følelig
Pengemangel i Christiania. Høsten 1742 anmodede Stiftsbefalingsmand
Rappe nogle af Byens første næringsdrivende Borgere —Claus
Bendeke, Iver Elieson, Collett & Leuch, Joh. Henr.
Darjes, Niels Nielsen, Jens Plade, Haagen Nielsen og
Jacob Kaae — om at udtale sig om, hvorvidt Pengemangelen
kunde afhjælpes ved Indførsel af fremmed Mynt, naar det befaledes,
at den skulde være gangbar som Kongens egen Mynt, eller ved
Oprettelsen af en egen Myntindretning for Byen, hvor de, som
trængte til at afhænde sit Sølv, kunde lade det opmyute og derved
fritages for at svare Renter deraf, naar de maatte laane Penge
paa det.
Hertil svarede de nævnte Borgere, at Oprettelsen af en
Myntindretning var langt at foretrække for Indførsel af fremmed
Mynt, da man ved en saadan Indførsel antagelig vilde blive
belemret med mange slette Penge, hvorhos de udenlandske Varer vilde
stige i Pris, efterhaanden som Myntværdien forringedes. For at
bringe Handelen paafode og opmuntre Stedets Skibsrederi, som
havde begyndt at hæve sig lidt af sin tidligere Afmagt, foreslog
de dernæst, at det ved en Handelstraktat med England skulde
søges udvirket, at norske Skibe i engelske Havne nød de samme
Fordele som engelske Skibe i norske, nemlig at stilles paa lige
Vilkaar med indenlandske Fartøier.
Fremdeles fandt de, at det traktatmæssig burde bestemmes,
at kun den egentlige Ammunition, men ikke Jern, Tjære, Trælast
og andre Landets Produkter skulde henregnes til Krigskontre-
* Se «Uaar og Hungersnød i Norge 1740—43» i Prof. Dr. L. Da aes «Norske
Bygdesagn», iste Saml., 2den Udg., S. 231 o. flg. Den store Landsnød i
disse Aar viste sig endnu i 1743 ved et fortsat Overskud af Dødsfald over
Fødsler, nemlig 9561 Døde mod 8949 Fødte; se E. Pontoppidans (Eutropii
Philadelphi) «Oeconomiske Balance*, Kbh. 1759 Side 26—27.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
