- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
47

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Til St. Croix

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Well. Efter nogen indbyrdes Raadslagning, som med
Interesse fulgtes af de Sorte, der stimlede til fra alle Kanter,
anbefalede de to Hvide os at gaa til Mr. Jochumsen,
hvorfor vi straks gav de Sorte Ordre til at bære Kufferterne
op til Mr. Smith.

I Spidsen for den stadigt voksende Flok Kabylere, der
under vilde Raab og Skrig sloges om Bagagen, begav vi
os nu paa Vej op i Byen. Havnenegrene, der rullede
Sukkertønder, indstillede Virksomheden og sluttede sig til
Toget, da de saa’ en Fremmed, og ligesaa gjorde nogle let
paaklædte Ladies, der laa og pillede sig i Skyggen. Det
gør os ondt at maatte sige det, men nægtes kan det ikke,
at vi et Øjeblik standsede hele Byens kommercielle Liv.

Saaledes ankom vi til Toldboden, hvor Negrene gjorde
væmmelige Grimasser og ved Tegn og Gebærder gav til
Kende, at de 2 revnede Kufferter skulde eftersés af
Toldvæsenet.

Vi aabnede Døren og kiggede ind i Toldboden, hvor
en hvidhovedet gammel Mand med et mildt, elskeligt
Ansigt sad og blundede, men dog i Søvne holdt Øje med en
Flue, der langsomt kresede om hans Næse. Vi havde
Følelsen af, at denne gamle Mand havde siddet der i
tusinde Aar og trak os straks tilbage for ikke at bringe
Forstyrrelse i hans dybe Fred.

Og atter satte Toget sig i Bevægelse. I Spidsen
Deres svedende Forfatter, omgiven af et Mylr af
Negerdrenge. Derpaa en lang Hale Negre og Negerinder, der
paa Melodien af den tapre Landsoldat istemte den
populære: Good night my Buddy Ben.

Rundt om i Husene sad halvnøgne Mænd og Kvinder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:38:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/chvestind/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free