- Project Runeberg -  Det danske Vestindien /
121

(1894) [MARC] [MARC] Author: Henrik Cavling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jeg havde været i Lære paa Kristianshavn. Jeg var
bleven Smedesvend og arbejdede nu i den Smedie, der
ligger tæt ved Lundehuset, en halv Mil fra Kjøbenhavn,
Her var der en lille Gaardmandsdatter, hvis brune Øjne
trængte dybt ind i min Sjæl, saa dybt, at jeg aldrig
mere glemmer dem. Men hendes Fader, der var Enkemand,
gjorde hende opmærksom paa den Kløft, ja uoverstigelige
Afgrund, der skilte hende fra en Smedesvend.
Saa blev hun køligere imod mig og trak sig tilsidst helt
tilbage, medens jeg desværre søgte min Trøst i
Lundehuskroen, der laa ved Værkstedets Dør.

I 8 Aar levede jeg her, druknede min Sorg mellem
glade Venner og fandt Lindring ved at nedskrive mine Tanker:.

Ak, Tiden svandt og min Lykke med.
Vel færdes jeg ofte paa samme Sted,
Hvor Haand i Haand vi har vandret.
Sørgmodig ene jeg dvæler der,
Men Blomsterne dufter slet ikke mer.
Ak, alt er nu saa forandret.

Saa lad mig da gaa min ensomme Gang
Og synge min simple Kærligheds Sang,
Naar Sorgen paa Sindet mig tynger.
Thi da staar hin Stund for min Sjæl igen,
Da lettes mit Sind for Erindringen,
Se derfor er det, jeg synger.


Saaledes slæbte jeg, sang og drak og Tiden gik, men
mere og mere ensformigt og utaaleligt blev det for mig.
Jeg maatte rive mig løs fra dette Trælleliv, fra det snævre
Værksted og Ambolten, der hver Dag var den samme.
Jeg gik min Vej, skønt min gamle Mester rystede paa
Hovedet. Jeg kom til Kjøbenhavn og arbejdede der et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 10:55:36 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/chvestind/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free