Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
som øcr i vandet. Skjønt landskapets ensformighet lot avstan
denc synes større end de virkelig var, fandtes der ingen tvil
om, at nye endeløse strækninger av lignende art maatte gjen
nemvandres før de kunde finde en rikere jordbund.
Men uanfegtet skred utvandrertogets fører stadig fremad
uten anden veiviser end solen. Han syntes med velberaad hv
at ha vendt ryggen til ethvert menneskelig samfund og trængte
med hvert skridt dypere ind i de gebeter, hvor kun landets
vilde beboere holdt til. Men dagen led mot sin slutning og da
han var kommet op paa toppen av en liten høide, blev han
staaende et minut og saa sig omkring med et halvt likegyldig
blik speidende efter de velbekjendte tegn, som kunde forraade
et sted hvor der fandtes de tre hovedfornødenheter for en natte
leir: Vand, brændsel og for til dyrene. Men det syntes som
om hans speidende blik intet fandt; for efter et par øieblikkes
forløp steg han atter langsomt ned i dalen. Mennesker og dyr var
imidlertid i like høi grad i behov av ro og hvile og paa de utslitte,
trætte heste maatte man bruke pisken for overhodet at faa dem
til at bevæge sig. I det øieblik da utmattelsen truet med at
gripe alle, bragte et likesaa pludselig som uventet syn hele
toget til at stanse.
Solen var gaat ned bak den nærmeste bakkekam og him
melen lyste i de rike, glødende farver, som følger dens ned
gang. Men midt i lysfloden var en menneskelig skikkelse dukket
frem, og den tegnet sig saa tydelig og klar mot den gyldne
bakgrund som om man kunde ta og berøre den med sin ut
strakte haand. Skikkelsen var av en umaadelig størrelse, dens
holdning eftertænksom og sørgmodig, men i det sterke lys
som omgav den, var det umulig at opdage de enkelte træk.
Utvandrernes fører var overrasket blit staaende og den
dumpe nysgjerrighet i hans blik forvandlet sig hurtig til over
troisk skræk. Hans sønner samlet sig litt efter litt omkring
ham og snart stod alle sammen i en taus og forundret klynge.
Men skjønt de alle trodde at de hadde for sig et overnaturlig
syn, spændte dog for sikkerhets skyld et par av dem hanerne
paa sine geværer og var færdige til naar som helst at lægge
an og fyre.
n Send gutungerne ut til høire," utbrøt moren med skarp, skur
rende stemme. ~Jeg vædder paa at Asa og Abner snart vil
finde ut hvad det er for en skabning."
~Det er bedst vi forsøker geværene," mumlet en ældre,
2 — Cooper: Prærien.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
