Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
6
mørkt utseende mand, som lignet sterkt konen. Samtidig la
han geværet an og sa: ~Pawneeulvene skal findes i hundrevis
derute paa slettene. De vil nok ikke savne en enkelt mand av
stammen sin." _. __: __ .
,Holdt, holdt," ropte den unge pike forskrækket, ~vi er jo
ikke" alle sammen her, og det er kanske en ven."
Hvem er ute som speidere naa?" spurte faren, idet han
kastet et mørkt, utilfreds blik omkring sig. ~Væk med geværet,"
fortsatte han, idet han slog den andens børse ned med et
kraftig næveslag. ~Mit hverv er endnu ikke tilende og det
som staar tilbake at gjøre, vil jeg gjerne gjøre i fred."
Den anden mand føiet sig taus og sønnerne saa spørgende
paa den unge pike, som hadde talt saa ivrig for at faa nær
mere forklaring av hende. Men hun lænet sig atter mot vognen
Imidlertid hadde himmelen forandret utseende; efter den
blændende klarhet var fulgt et bløtt, graat lys og dermed hadde
ogsaa skikkelsen paa bakkekammen mistet sit umaadehge om
fang og tilslut kunde man se den ganske tydelig. En smule
skamfuld fortsatte togets fører marsjen. Men mens han steg op
over bakken, tok han forsigtig geværet av ryggen og holdt det
færdig til skud. Skikkelsen hadde ikke siden de først fik øie
paa den bevæget sig eller vist det ringeste tegn paa fiendthg
sindelag og da utvandreren var kommet ham nær nok saa han
at hanske var meget at frygte, seiv om han skulde være
fiendtlig stemt mot dem. Det var en mand, som hadde levet
mindst sine otti somre. Men der var noget i hans holdning,
som viste at hans gamle uttærede legeme kun bar aarenes og
ikke sygdommens byrde. Sener og muskler, som sikkerhg en
gang hadde besiddet stor kraft, var indskrumpne men endnu
fynlige; hele skikkelsen gav indtryk av en utholdenhet som
syntes at byde alderen trods. Hans dragt bestod yæsenthg.av
dyrehuder, som han bar med den haarede side ut; et krudt
horn og en kuglepung hængte ned fra skuldrene og han stette
sig til en børse som var av usedvanlig længde og som i likhet
med hans andre eiendele syntes at ha gjort langvarig og grun-
Da utvandrerflokken nærmet sig den ensomme mand, lød
en dyp knurren fra græsset ved hans føtter og en svær, mager
hund reiste sig op, rystet sin krop og syntes at ville modta de
reisende paa en høist fiendthg maate.
~Rolig Hektor! Læg sig!" sa den gamle med en litt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
