Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
stænger fast til bøilerne, som holdt pressenningen oppe. Svære
sammenlagte teltduker blev trukket frem av vognen, bredt ut
over marken og plugget fast, saa det hele kom til at danne et
bekvemt og rummelig telt. Mændene mønstret tilslut sit verk
med et skarpt blik, glattet her og der ut en fold, drev en og
anden plug længere ned, tok endnu en gang fat i vognstangen
og trak vognen frem fra teltet; den rullet ut i det frie uten
pressenning og oppe i vognen fandtes bare nogen faa, lette
møbler, som føreren seiv bragte ind i teltet, hvortil ikke
engang hans kamerat syntes at skulle ha uhindret adgang.
Nysgjerrighet er en egenskap, som snarere synes at vokse
end at avta i ensomheten, og da den gamle mand saa disse
merkelige forberedelser, nærmet han sig teltet og var i begrep
med at gjøre en aapning mellem teltdukene for at kikke ind,
da den uhyggelig utseende mand, som hadde villet skyte
paa ham, grep ham i armen og støtte ham bort med raa
kraft.
~Det er en god gammel regel, ven," sa han tørt, men med et
truende blik; ~bland dig ikke i andres affærer."
~Folk, som kommer hit, har sjelden no’e aa skjule," sa den
gamle mand som for at undskylde sig. ~Jeg trodde nok at jeg
kunde ha lov til aa se litt paa sakene Deres. Jeg mente ikke
no’e vondt med det; tænkte bare, at det kunde være no’e der
inde, som mindet mig om gamle dage."
~Det forekommer mig at det ikke er mange folk som overhode
kommer hit og naar de kommer, saa vil de ha ro," lød svaret.
Den gamle gik beskeden bort og vendte tilbake til leiren.
1 det samme ropte utvandrernes fører med hæs stemme navnet
„ Ellen Wade!"
Den unge pike som var beskjæftiget med et eller andet
ved baalet, sprang hurtig op og forsvandt i teltet. Ungdommen
var beskjæftiget paa forskjellig vis; nogen gav dyrene for, andre
knuste i en svær morter mais, mens de øvrige ordnet vognene
saaledes at de dannet et slags utenverk for bivouaken.
Mørket faldt allerede over prærien, da den gamle kone,
som hele tiden hadde trættet med sine late barn, ropte dem
alle sammen ind til kveldsmaten med en gjennemtrængende
stemme som kunde høres i en farlig lang avstand. Utvandreren
nikket til den fremmede og bod ham plads ved det simple
maaltid.
~Hjertelig tak, ven," sa den gamle, idet han slog sig ned ved
den dampende kjele. ~Jeg har nok alt spist, jeg, men jeg vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
