Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Han krøp frem i kanten av smaaskogen og satte sig paa
huk for at kunne ha bedre oversigt.
I næste øieblik hadde han opdaget den sovende. Det var
en av Ismaels dovne sønner, som hadde skullet staa paa vakt
for leiren.
Saa snart han hadde forvisset sig om at ingen hadde lagt merke
til ham, krøp Dahcotahen like hen til den sovende og bøiet sig
over ham. Han vilde netop til at trække sig tilbake, da en
let bevægelse av den sovende fristet ham til at gripe efter
kniven. Et øieblik holdt han den like over den unge utvan
drers bryst. Saa betænkte han sig; hurtig som tanken gled
han bak om træstammen hvortil den anden støttet sig, og blev
liggende i skyggen, mørk og übevægelig som træet seiv.
Gutten aapnet sine søvntunge øine. saa et øieblik op mot
himmelen, tok sig sammen med en vældig anstrængelse og
reiste sig halvveis op. Han mønstret leirens omgivelser og
kastet et blik utover prærien. Da han ikke opdaget andet end
den samme bølgende jord med daler og høider, vendte han
sig om og la sig atter til at sove. Der fulgte en lang stilhet,
indtil utvandrerens dype aandedræt forraadte, at han atter sov
fast. Den vilde var imidlertid altfor forsigtig til at han uten
videre gik ut fra, at den anden virkelig sov. Men tilslut var
han ikke længer i tvil. Allikevel var den bevægelse hvormed
Mahtoree atter reiste sig saa lydløs og langsom at seiv en som
hadde betragtet ham skarpt, neppe hadde kunnet si, om han be
væget sig eller ikke. Endelig stod Dahcotahhøvdingen atter
bøiet over utvandreren uten at ha foraarsaket den ringeste støi.
Den eneste lyd som hørtes, var en svak raslen av poppelens
blade som bevæget sig i nattevinden.
Mahtoree betragtet den unge mands kraftige legemsbygning
og atletisk formede lemmer med den beundring som legems
styrke altid fremkalder hos de vilde. Derpaa skjøv han den
aapne jakke og skjorte langsomt tilside, løftet sit skarpe vaaben
ret over den sovendes hjerte og skulde netop til at lægge al
sin kraft i stødet, da den unge mand gjorde en bevægelse
som fuldstændig blottet hans bryst og muskuløse arm. Da holdt
Tetonen inde; han tænkte paa, at den døde kunde bli farligere
for ham end den sovende og at livet først vilde skilles efter
en sterk kamp fra et saa kraftig legeme. Hans glødende øine
stirret et øieblik ut over den tause prærie. Saa bøiet han sig
atter ned over utvandreren, overbeviste sig om at han laa i
dyp søvn op tiltraadte sit tilbaketog like saa stille og forsigtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
