Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Uten at avvente svar drev den gamle mand sit dyr frem
over og hadde snart indhentet de andre.
Obed blev alene. Mere av fortvilelse end fordi han helt
hadde forstaat fældejægeren, holdt han dyret tilbake. Æslet
stanset mere end gjerne. Og da Tetonerne red fremad i fuld
galop, var de i næste øieblik forsvundet fra hans synskreds.
Doktoren forsikret sig dernæst om at den pakke, hvori han op
bevarte resten av sine samlinger endnu befandt sig i god be
hold bak ham paa æslets ryg; saa vendte han sit dyr i den
retning, som fældejægeren hadde angit ham og søkte at drive
det op til den største hastighet, som det kunde yde. Han var
neppe kommet over det næste bakkestrøk, før han syntes at
høre sit navn bli ropt av mere end tyve struper paa godt en
gelsk, og som avsindig stødte han hælene i æslets sider. Men
i det samme begyndte dyret at arbeide likesaa energisk med
sine egne ben. Følgen blev, at Obed med stor fart forlot sin
ophøiede plads paa æslets ryg og fløi videre i retning av stjer
nen, mens det seirrige æsel beholdt valpladsen og begyndte at
spise det tørre græs som seirens søte frugt. Saasnart doktor
Battius atter var kommet paa benene og til besindelse, ledte
han efter sin pakke og derpaa efter sit æsel. Dyret mottok
ham med stor glæde og de sluttet beredvillig en overenskomst,
hvorefter naturforskeren atter besteg sit trofaste dyr og fortsatte
sin vei med maateholden hurtighet.
Han hadde forsaavidt ikke tat feil, som man virkelig hadde
savnet ham, skjønt det blot var hans egen indbildning som
hadde latt ham høre hans eget smukke navn klinge i de vildes
forbitrede skrik, da de opdaget at han var forsvundet. Mahtoree
hadde straks latt hele skaren gjøre holdt. Med skarp mistro
saa han paa fældejægeren og spurte: ~Hvor er medicin
manden ?"
~Kan jeg fortælle min bror stjernernes tal? En stor medi
cinmands veier er ikke som andre mænds veier."
n Hør mig, Graahode, og merk mine ord," fortsatte høv
gen i en bydende tone, idet han bøiet sig frem over salbuen.
~Dacohtaherne har ikke valgt en kvinde til sin høvding; naar
Mahtoree føler en stor medicinmands magt, vil han skjælve;
indtil da vil han se med sine egne øine uten at laane syn fra
et blekansigt. Hvis troldkaren ikke er blandt sine venner
imorgen tidlig vil mine unge mænd se efter ham. Dine ører
er aapne nok."
Fældejægeren var meget tilfreds med den frist som saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
