Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Rødhuderne er her, naa faar du komme og vise, for en kar
du er!"
Et skrik i det fjerne gav hende svar, og Esther jublet høit.
I sin glæde sprang hun op og hendes magre skikkelse kunde
sees nedenfra. Hun svinget armene høit i luften. Da gled
pludselig Mahtorees mørke skygge op mellem hende og ilden,
to arme grep hendes og trykte dem ind mot hendes bryst. Tre
fire andre skygger gled ogsaa frem over toppen av fjeldet.
Baalet blev sparket fra hverandre og snart laa atter fjeldet og
prærien i dybt mørke. De vilde utstøtte et triumfskrik, mens
Hektor lot høre et klagende hyl. I næste øieblik red Paul og
Middleton derfrå sammen med fældejægeren; den gamle mand
red i midten og holdt med begge sine hænder fast i de andres
tøiler.
„Ganske sagte," hvisket han. ~Se kan de for øieblikket
ikke, men ørene deres er aapne. Mindst halvhundre roder maa
vi la hestene gaa i skridt."
De følgende fem minutter var som en evighet. Da flygt
ningerne atter begyndte at se, var det etter det pludselige og
dype mørke som om det var blit ganske dagslyst omkring dem.
Litt efter litt lot den gamle mand dyrene løpe hurtigere indtil
de var kommet ned i en dalsænkning. Da lo han lavt og sa:
~Naa kan Dere la dem løpe saa meget Dere vil; men hold
dem paa det visne græsset, saa de ikke hører hovslagene."
To minutter efter red de atter over et bakkedrag og fløi
saa hurtig som hestene formaadde at bære dem i retning mot
stjernen, som lyste over prærien.
KAPITEL XXII.
Foran dem laa prærien i den dypeste stilhet. Heller ikke
bakenfor dem var lyd at høre, og seiv fældejægeren lyttet for
gjæves efter velkjendte lyd som kunde fortælle ham, at kampen
var begyndt mellem de vilde og nybyggerne. Hestene førte dem
længer og længer bort, uten at de hadde hørt knaldet av et
gevær eller en anden lyd. Den gamle mand gav sin utilfreds
het luft i en ærgerlig brummen og bad sine ledsagere at øke
farten. Da de kom forbi stedet, hvor utvandrerne hadde op
slaat sin første natteleir, gjorde han dem i faa ord opmerksom
herpaa, men sa saa ikke et ord mere.
n Er vi endnu ikke kommet langt nok væk?" spurte endelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
