Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
ange skikkelse i veiret og spændt stirret paa de pragtfulde
!arver i horisonten. ~Solopgang! Jeg liker ikke slik en solop
jang. Skurkene har tat hevn. Prærien staar i flammer!"
n Gud i himmelen beskytte os," utbrøt Middleton, idet han
leftig trykket Inez til sit bryst; n da har vi ingen tid at spilde,
jamle! La os flygte saa hurtig vi kan!"
~Hvorhen?" spurte jægeren rolig. ~I denne vildmarken er
nen’sket som en skute uten kompas paa de store sjøene. Et
;neste skridt i den urigtige retningen kan ødelægge os alle.
Dg sjelden er en fare saa stor, at en ikke har tid til at raad
?øre sig me’ fornuften."
~Jeg for min del," sa Paul Hover, idet han med stor be
kymring saa sig omkring, Jeg tilstaar at naar dette tørre græs
sn gang har tat ordentlig fyr, vilde en bie være nødt til at fly
tiøiere end ellers for at hindre vingerne sine fra at bli brændt.
[eg er derfor enig med kapteinen, la os skynde os væk!"
~Og Dere har allikevel ikke ret. Men’sket er ikke no’e
dyr, som kan gaa etter instinktet og naar det veirer en lugt i
luften eller hører en lyd, straks vet hva’ det har aa gjøre.
Men’sket maa se og tænke og saa ta en beslutning. Følg mig
et stykke bortover mot venstre. Der stiger terrænget litt op
over og derfrå kan vi faa litt bedre utsigt."
Han begyndte straks at gaa i den angivne retning og hans
forskrækkede ledsagere fulgte efter ham. Et mindre erfarent
øie end hans hadde ikke lagt merke til den lille stigning i
terrænget; det syntes bare at være et sted hvor græsset var
noget høiere end ellers. Men da de kom dit bort saa de, at
græsset var ganske tørt; aapenbart fandtes ikke her den fugtig
het som næsten overalt ellers paa sletten næret plantelivet og
derav hadde ogsaa fældejægeren sluttet at marken her maatte
ligge litt høiere. I nogen minutter var de alle sammen be
skjæftiget med at slåa ned de høie stråa, som vokste dem
over hoderne og saaledes skaffe sig et overblik over ildhavet.
Hvad de nu saa, gav dem ikke stort haap. Skjønt dagen
kun saavidt var begyndt at dæmre blev himmelens røde farve
hurtig dypere og ved slettens borteste kant skjøt allerede her
og der klare flammer i veiret. Det var som et bølgende nord
lystæppe, men sterkere i farven og mere voldsomt skiftende.
Man kunde tydelig merke angsten i fældejægerens furede an
sigt, da han saa branden brede sig ut i et stadigt bredere
baand rundt om dem. Da han hadde mønstret hele synsranden,
vendte han sig atter mot det sted, hvorfra faren hurtigst syntes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
