- Project Runeberg -  Prærien /
164

(1914) [MARC] Author: James Fenimore Cooper Translator: Per Wendelbo With: Andreas Bloch, Charles Edmund Brock
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

164
de gjorde det. Naar en tror at livet skal bli arbeidets be
lønning, pleier menneskene at være ihærdige og i løpet av faa
øieblik hadde de ryddet en plads paa omkring tyve fot i dia
meter. Fældejægeren førte nu de to kvinder hen til den ene
kant av den lille plads og beordret Middleton og Paul at hylle
deres let antændelige dragter ind i de tykke tæpper, som de
førte med sig. Derpaa skred den gamle mand bort til den mot
satte kant, hvor det høie græs omsluttet dem i farlig tæthet og
høide; han plukket op en haandfuld av det tørreste græs han
kunde finde og la det over panden paa sit gevær, trykket av
og skjøt det øieblikkelig i brand. Han la den brændende haad
fuld græs ned mellem græsstraaene paa marken, trak sig til
bake til midten av ringen og ventet taalmodig paa resultatet.
Varmen grep øieblikkelig omkring sig og snart gled de spal
tede flammer op mellem græsset.
~Naa," sa fældejægeren idet han ståk en finger i veiret og
lo paa sin eiendommelige, stille maate, ~naa skal Dere faa se,
hvordan varme kjæmper med varme. Saa mangen gang har jeg
paa den maaten brændt mig en vei, bare fordi jeg var for
doven til aa tvinge mig frem, naar græsset var for tykt."
~Men er ikke dette ganske galt?" spurte Middleton, ~De
bringer jo fienden nærmere hen til os istedenfor at fjerne os
fra den."
~Blir De saa let svidd? Bedstefaren Deres hadde en haar
dere hud! Naa skal vi snart faa se!"
Ilden var imidlertid blit sterkere og begyndte at bre sig ut
til de tre sider, mens den døde ut paa den fjerde side av
mangel paa næring. Mægtigere og mægtigere grep den om sig,
knitrende og brølende fortærte den alt som laa i dens vei og
lot den svarte, rykende jordbund øde og naken bak sig. Flygt
ningene hadde fremdeles befundet sig i en farlig stilling, hvis
ikke pladsen omkring dem var blit større eftersom ilden aat sig
videre omkring. De gik nu alle sammen hen til det sted, hvor
fældejægeren hadde tændt fyr paa græsset og undgik derved
heten; i løpet av nogen faa minutter begyndte ilden at trække
sig væk paa alle kanter, mens den lot dem tilbake i en sky
av røk, men i fuldstændig sikkerhet for ildstrømmen, som rullet
videre med rasende kraft. De andre var vidne til jægerens
simple middel med en lignende forbauselse som den hvormed
kong Ferdinands hoffolk skal ha betragtet den maate hvorpaa
Kolumbus fik sit egg til at staa paa den ene ende.
~Vidunderlig!" utbrøt Middleton, da han saa hvorledes de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:39:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjfprarien/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free