Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
sikkert gjort mangt et ridt me’ Siouxerne — tror min bror at
sporet vort er langt nok?" spurte han i indianerens maalføre.
»Er en Teton en fisk, saa han kan finde det i elven?"
,Men mine unge mænd mener, at vi skal strække det
længere ut, til det naar tversover prærien."
n Mahtoree har øine; han vil se det."
Hva’ er min brors raad?"
Den unge kriger mønstret himlen et øieblik og tænkte sig
om, før han svarte:
n Dahcohtaerne sover ikke; vi maa ligge i græsset
.Gutten tænker som jeg," sa den gamle og oversatte indi
anerens ord for sine ledsagere. Middleton var nødt til at gi
efter, og da det var fare forbundet med at bli hvor de var,
steg de av hestene, og skyndte sig hen til et sted i nærheten
hvor de efter fældejægerens mening kunde være forholdsvis
sikre. Inez og Ellen krøp under den varme bøffelhud, og
skjultes saa godt i det høie græs, at de nok vilde undgaa op
dagelse av ethvert vanlig øie. Paul og Pawneen bandt hestene,
kastet dem overende paa marken, forsynte dem rikelig med for
og lot dem bli liggende skjult i det høie græs. Alt dette blev
ordnet i største hast, hvorefter mændene ogsaa la sig til ro i
god dækning, og sletten laa likesaa øde hen som før.
Her laa de nu time efter time. Alt deres haap var av
hængig av at denne list vilde lykkes for dem, og saa kunde
de i løpet av natten fortsætte sin flugt i en anden retning.
Tause laa de der og tænkte stille hver for sig, indtil den ene
efter den anden blev træt og sovnet.
Den dypeste taushet hadde hersket i mange timer, da fælde
jægerens og Pawneens skarpe ører blev vækket av et over
raskelsens lave utrop fra Inez. Kampberedt sprang de op, og
saa hele den vide slette, de bølgende bakkedrag og det spredte
smaakrat bedækket av tindrende hvit sne.
~Vorherre forbarme sig over os," utbrøt den gamle mand
og saa sig raadvild omkring. ~Naa forstaar jeg, Pawnee, hvor
for du saa længe saa op mot skyerne. Men naa er det forsent.
En ekorn vilde efterlate spor paa marken. Der kommer pakket
alt. Ner med Dere, ner! Der er lite haap; men vi faar gjøre
hva’ vi kan."
I næste øieblik var de alle sammen gjemt paany og de
kastet ængstelige blikke mellem græsstraaene efter fienden.
Neppe en halv mil borte kom Tetonerne ridende i en halv
kreds, som litt efter litt førtes ind mot stedet, hvor flygtnin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
