Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
som fortalte om deres kampe. De andre var kjendelige paa det
livlige uttryk i øinene, deres mistroiske bevægelser og den
heftighet som præget deres tale.
Midt blandt de utvalgte raadgivere sat Mahtoree, tilsyne
latende ganske rolig. Hans ar var likesaa talrike og dype som
de der utmerkede de ældste krigere i hans flok, hans legeme
svulmet av kraft og hans mod var hævet over enhver tvil.
Hans skarpsindighet og hans omtanke overtraf alle andres. I
et samfund hvor livsforholdene hadde tillatt ham at utfolde alle
sine evner og hele sin energi, vilde han formodentlig ha været
baade en erobrer og en despot.
Litt avsides fra indianerne stod en flok av ganske anden
oprindelse, folk som var høiere av vekst og besat en større
muskelstyrke; tiltrods for den mørke farve som deres ansigter
hadde faat under den amerikanske sol, kunde man tydelig se
at de var av saksisk og normannisk herkomst. Det var Ismael
og hans familie. Dovne og træge, som altid, naar de ikke
hadde noget særlig at utrette, stod de foran de fire eller fem
hytter, som Tetonernes gjæstevenskap hadde overlatt til dem.
Hestene og kvæget, som rolig græsset nede i dalbunden under
den modige Hettys skarpe opsigt, gav et tydelig vink om paa
hvilke betingelser det uventede forbund var blit sluttet. Vog
nene hadde de trukket sammen omkring hytterne, et bevis for
at de ikke næret nogen absolut tillid til sine nye venner. Der
laa en underlig blanding av passiv glæde og træg nysgjerrighet
over deres ansigter, mens de stod der lænet til sine geværer
og betragtet indianernes raadsforsamling. Kun en gang imellem
undslap der dem en eller anden bemerkning om den hvite
mands fysiske overlegenhet over indianerne; ellers saa det ut
som om de la an paa at lægge for dagen en likesaa flegmatisk
ro som indianerne. Kun Abiram, som stod et stykke bortenfor
de andre, gjorde en undtagelse i saa henseende. Paa en liten
skraaning i leirens ytterste kant til høire laa Middleton og Paul
utstrakt paa bakken. De var stramt bundet med remmer av
bisonhud som skar dem smertefuldt ind i kjøttet, og de var
lagt slik at de kunde se hverandre like ind i ansigtet og følge
enhver trækning som smerterne foraarsaket. Tyve skridt borten
for dem var en paale sat ned i jorden, og til den var den
unge Pawnee bundet. Midtveis mellem dem stod fældejægeren;
de hadde berøvet ham hans gevær, krudthorn og kulepung,
men foragtelig latt ham beholde friheten. I nærheten stod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
