- Project Runeberg -  Prærien /
202

(1914) [MARC] Author: James Fenimore Cooper Translator: Per Wendelbo With: Andreas Bloch, Charles Edmund Brock
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

202
rasende skinsyke, maatte han i det mindste føre hende et stykke
væk fra hytten, hvor den uskyldige aarsak til hendes vrede be
fandt sig.
~La den rødfarvede vildkatta komme frem aa vise det vakre
brune fjæset sit for en kvinde som har hørt mere end en kirke
klokke slåa," sa Esther som triumferende klappet i hænderne,
mens hun drev Ismael og Abiram som to skamfulde gutunger
foran sig bortover mot teltene hvori de bodde. Jeg vædder
paa, at her er en som snart skulde snakke hende i svime.
Tænk ikke pa at bli her længer, folk. Luk ikke øinene Deres
mere i en leir hvor djævelen seiv spaserer omkring som en
anden herremand som vet, han er velkommen. Hei, Abner,
Enok, Jesse, hvor er Dere henne? Hvis den stakkars faren
Deres æter og drikker mere her, saa skal Dere se at disse
rødhuderne forgifter ham. Ikke for det jeg bryr mig om hvem
der kommer efter mig paa pladsen min naar den er blit tom,
men aldrig hadde jeg tænkt om dig, Ismael, at du vilde finde
fornøielse i et slikt frækt kobberfjæs!"
Mot dette veltalende utbrudd av et saaret kvindehjerte for
søkte hendes erfarne egtefælle intet andet middel end nu og
da et utrop, idet han først senere vilde avgi en mere sammen
hængende erklæring om sin fuldstændige skyldfrihet. Men da
han vilde frem med denne erklæring, vilde fremdeles Esther
ikke høre paa andet end sin egen stemme og gjentok uavlade
lig at de straks skulde bryte op og dra avsted.
Nybyggeren hadde allerede paa forhaand av forsigtighets
hensyn drevet sine dyr sammen og låstet sine vogne, før han
gik til høvdingen og fremførte sine krav. Esther fandt derfor
alt beredt, saa hendes ønske kunde bli opfyldt. Barnene saa
paa hverandre, da de blev vidne til den store ophidselse, hvori
moren befandt sig, men la ikke nogen større interesse for
dagen, da de var saa temmelig vant til hendes veltalenhet.
Efter farens anvisning tok de teltene og la paa vognene, da det
gjaldt at holde sig saa skadesløs som mulig overfor den troløse
forbundsfælle; snart brøt toget op og de drog avsted paa sin
sedvanlige træge, uordentlige maate.
Da en farlig skare av velbevæbnede grænsefolk beskyttet
eftertroppen, lot indianerne dem gaa uten at Iægge for dagen
den mindste forbauselse eller nogetsomhelst tegn paa misnøie.
Den vilde angriper som tigeren sjelden en fiende, som venter
ham. Men hvad Mahtoree forøvrig tænkte, kunde ingen vite.
Det faldt imidlertid ikke Ismael ind at opgi sin plan. Toget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:39:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjfprarien/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free