- Project Runeberg -  Prærien /
227

(1914) [MARC] Author: James Fenimore Cooper Translator: Per Wendelbo With: Andreas Bloch, Charles Edmund Brock
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

227
En mægtig høvding er deres ven. Naar mit folk kalder de unge
mænd til krigsstien, er Haardhjertes mokassin den sidste. Men
saa snart hans landsby er forsvundet bak trærne, er han den
første. Nei, Teton; hans arm vil aldrig bli løftet mot den
fremmede."
~Saa dø med tomme hænder!" utbrøt Mahtoree, la en pil
paa sin bue og sendte den pludselig med dødbringende hast like
mot sin tillidsfulde fiendes nøkne bryst.
Tetonens forræderske handling var foregaat saa hurtig og
var saa vel overlagt, at Pawneen ikke kunde dække sig ved
hjælp av almindelige forsvarsmidler. Hans skjold hang over
hans skulder, og seiv pilen holdt han i haanden sammen med
buen. Men høvdingens snare blik hadde i tide set bevægelsen,
og hans raske omtanke forlot ham ikke. Med et kraftig ryk i
tøilerne tvang han hesten til at steile, idet den hævet forbenene
høit iveiret, og rytteren bøiet sig ned, saa han kunde benytte
hesten som et skjold mot faren. Saa sikkert var pilen sigtet,
og med saa stor kraft sendtes den, at den fløi ind i dyrets hals
og viste sin odd paa den anden side.
Hurtigere end tanken sendte Haardhjerte en pil tilbake.
Tetonens skjold blev gjennemboret; men seiv var han urørt. I
nogen øieblik klang buestrængene og lynte pilene uavbrudt.
Koggerne var snart tømte, og skjønt blod var flydt, var kam
pens hete uformindsket.
Nu begyndte en række mesterlige og hurtig utførte man
øvrer med hestene. De kastedes rundt, for frem og vek til
siden i let flugt som flyvende svaler. Støt blev git med lan
serne, sandet hvirvledes høit i luften og ofte syntes støtene at
maatte være av skjæbnesvanger art; men endnu holdt begge
ryttere sin plads paa hesteryggen, og endnu førtes tøilerne med
kraft i haanden. Tilslut maatte Tetonen springe ned av hesten
for at undgaa et støt, som ellers vilde ha rammet ham dødelig.
Med et vildt triumfskrik støtte Pawneen sin lanse gjennem
hesten, idet han galoperte forbi. Han vendte straks og vilde
utnytte den vundne fordel, da hans egen hest snublet og faldt.
Mahtoree besvarte hans forhastede seiersrop og styrtet frem
mot ham med kniv og tomahawk. Forgjæves prøvet Haard
hjerte at arbeide sig frem og frigjøre sig, idet han delvis var
kommet ind under hesten. Han forstod, at hans stilling var
fortvilet. Han grep sin kniv, tok bladet mellem pekefingeren
og tommelfingeren og slynget den med beundringsværdig kold
blodighet mot sin fiende. Det skarpe vaaben hvirvledes et par

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:39:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjfprarien/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free