Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
overtalt hende, sover der ute paa sletten. Kvindesind er ikke
let aa bøie, det vet du seiv godt, mand min!"
Nybyggeren syntes kun motstræbende at ville gi slip paa
den unge pike som i ængstelig spænding stod foran ham; han
lot sit blik gli henover sine sønners nysgjerrige ansigter, som
om han søkte efter en, som kunde indta den dødes plads. Paul
læste i hans ansigt, hvad han tænkte, og sa:
w Det er ganske klart, ven Bush, at der her staar to me
ninger mot hverandre. De snakker for sønnerne Deres og jeg
for mig seiv. Men vi kan avgjøre saken paa en fredelig maate:
De vælger ut en av gutterne Deres og vi gaar begge to sam
men et par mils vei utover prærien; den som kommer først
tilbake, han faar se til om han kan vinde piken og den anden
har ingenting mere at si."
n Paul!" avbrøt Ellen ham i en bebreidende tone.
«Vær ikke ræd, Nelly," hvisket biejægeren. ~Jeg har
set nøie paa dem alle sammen og du kan stole paa mig."
nJeg vil ikke ha noget med den slags ting aa gjøre," be
merket Ismael. ~Vil hun tilbake til nybyggene, saa skal jeg
ikke hindre hende. Snak frit ut, Nelly, og la os faa høre hvad
du seiv vil. Er det saa, at du vil gaa fra os og slåa følge
med den unge manden der eller vil du bli her og dele me’ os
det lille vi har?"
Ellen saa sig omkring med et stjaalent og frygtsomt blik.
Men da rødmen steg op i hendes kinder, trak hun pusten hurtig og
søkte at dæmpe sin stemme, idet hun svarte: «Dere tok mig
op som et forældreløst, fattig og venneløst barn, mens andre
som lever i større velstand glemte mig. Maatte himmelen vel
signe Dere for det! Det lille jeg har gjort vil aldrig kunne
være nok til at lønne Eders godhet med. Men den maaten
Dere lever paa, liker jeg ikke. Dere lever anderledes, end jeg
gjorde i min barndom og allikevel hadde jeg aldrig forlatt
Dere, hvis Dere ikke hadde ført denne stakkars unge dame
væk fra hendes familie."
«Det var ikke vel betænkt, men jeg har aassaa angret paa
det og forsøkt aa gjøre det saavidt mulig godt igjen. Men
snak naa rent ut: vil du bli hos os eller vil du gaa?"
~Jeg har lovet dåmen der, at jeg skal bli hos hende,"
svarte Ellen og slog øinene ned mot marken; M og da der er
øvet saa stor uret mot hende, har hun vel ogsaa ret til at for
lange, at jeg skal holde mit ord."
«Løs den unge manden," sa Ismael. Da dette var skedd,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
