Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
være paa tiden aa slåa leir for Tiatten? Etter min mening kan
du komme til aa gaa langt, før du finder en bedre plads."
B Det glæder mig at du syns om den. Du vil sandsynligvis
komme til aa bli her længe. Gutter, kom nærmere og hør her
— Abiram White," sa han høitidelig og tok luen av sig, ~du
har dræpt min førstefødte og efter Guds og men’skers lov maa
du dø."
Slavehandleren blev grepet av rædsel som en der pludselig
faar føle et frygtelig uhyres klør.
n Dø!" gjentok han med neppe hørbar stemme, n en mand
maa vel være sikker hos sin egen slegt.’4
~Det tænkte gutten min aassaa," svarte nybyggeren, idet
han gav tegn til, at vognen med hans kone og smaabarnene
skulde kjøre avsted, mens han likegyldig og koldblodig prøvde
fængkrudtet paa sit gevær. ~Da du har dræpt gutten med et
skud, er det ret, at du aassaa dør paa samme maaten."
Abiram saa sig sindsforvirret omkring; han begyndte ogsaa
at le. Men denne hans munterhet deltes ikke av de andre.
Der stod ophidselse at læse i alle ansigter; ikke i noget
av dem saaes tegn til medlidenhet og i svogerens haarde blik
laa der en urokkelig beslutning. Ismaels ro indjaget ham
mere skræk end hans vredesutbrud nogensinde hadde gjort.
~Bror," sa han i en hastig, unaturlig hæs tone, ~hvad var
det du sa?"
n Mine ord er klare, Abiram White. Du har dræpt og du
maa seiv dø ! u
«Esther! Vil du gaa fra mig? Aa, søster, søster, hører du
ikke, at jeg roper paa dig?"
~Jeg hører en som snakker til mig fra graven," svarte
Esther, idet vognen passerte like forbi ham. ~Det er min
førstefødte som roper om retfærdig hevn. Gud være din sjæl
naadig!"
Toget drog langsomt videre og Abiram følte at den sidste
rest av haap forsvandt. Hadde benene kunnet bære ham, hadde
han nok gjort et forsøk paa at løpe væk, men nu faldt han i
stedet ned paa knæ og begyndte at be Gud om barmhjertighet
og sin slegtning om naade i vilde, usammenhængende og be
spottelige ord. Ismaels sønner vendte sig gysende væk fra det
motbydelige skuespil og nybyggeren sa:
n Maatte Han deroppe tilstaa dig hvad du ber ham om; men
en far kan ikke glemme sit rette barn."
17 — Cooper: Prærie».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
