Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
med slegtningen sin, at det vilde være vondt aa skille dem ad.
Vil De si mig en pris for jagthunden Deres, saa skal jeg sende
Dem pengene til vaaren, eller hvis De ikke vil skille Dem ve’
dyret, saa la mig i al fald laane det vinter’n over. Længere
vil nok ikke Hektor klare det."
rTa den, ta den!" utbrøt Middleton ; ~ta alt hvad De vil."
Fældejægeren pep hunden i land til sig og saa tok han av
sked. Litet blev sagt; fældejægeren tok hver av dem høitidelig
i haanden og sa nogen venlige ord til hver. Middleton kunde
ikke faa frem et ord; Paul plystret saa høit han kunde og seiv
Obed tok avsked med en anstrængthet, som ikke gjorde ind
tryk av filosofisk kulde. Saa skjøv den gamle mand baaten ut
i elven og ønsket alle Guds fred. Ikke et ord blev talt, ikke
en aare rørt, før de reisende drev forbi en fjeldknaus som
skjulte fældejægeren for deres øine. Da de saa det sidste skimt
av ham, stod han endnu paa den lave odde, støttet til sit
gevær, mens Hektor laa sammenkrøpet ved hans føtter og dens
yngre kamerat lekte i sandet.
KAPITEL XXXIV.
Der var høit vand i elven og baaten skjøt som en fugl
nedover med den raske strøm. Reisen gik hurtig og heldig. I
mindre end en tredjepart av den tid, som reisen vilde tat til
lands, blev den nu fuldført tilvands. De gled fra det ene elve
drag ind i det andet, naadde snart vestens store hovedvandvei
og landet i god behold ved porten til Inez’s fædrehus.
Man kan forestille sig Don Augustins glæde og den værdige
Far Ignatius’s forlegenhet. Den første graat og takket himme
len, den sidste takket, men graat ikke. Med underet var det
for altid forbi og snart visste alle at Middletons hustru var blit
røvet av en skurk og atter befriet av menneskehænder. For at
holde den geistlige nogenlunde skadesløs overtalte Middleton
Paul og Ellen til at la sig vie av ham. Paul gav efter for sin
nye vens bønner; men snart efter drog han med sin unge
hustru til Kentucky under det paaskud at han maatte avlægge
de vanlige familiebesøk, og saa snart han var kommet dit, lot
han sig vie paany av en fredsdommer, som han kjendte.
Gjennem sit egteskap med datter av en av statens rikeste
grundeiere vandt Middleton stor indflydelse og blev snart av
regjeringen betrodd et vigtigere embede. En av de første som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
