Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 JOSEPH CONRAD
en elegant Paraply af allerbedste Kvalitet, men i Reglen
usammenrullet. Naar unge Jukes, hans første Styrmand,
fulgte sin Chef til Falderebet, tillod han sig undertiden med
største Blidhed at sige: „Maa jeg, Hr. Kaptajn“ — hvorpaa
han ærbødigt bemægtigede sig Paraplyen, rystede Rynkerne
ud, snurrede den pænt sammen i en Ruf, og rakte den
tilbage; og han gjorde det hele med et saa vidunderlig alvorligt
Ansigt, at Salomon Rout, første Maskinmester, som røg sin
Morgencigar ved Skylightet, vendte sit Hoved bort for at
skjule et Smil. „Naa! Javell Den velsignede Paraply ... .
Tak, Jukes, Tak,“ mumlede Kaptajn Mac Whirr hjerteligt
uden at se op.
Da han havde netop tilstrækkelig Fantasi til at hjælpe
sig gennem hver enkelt Dag og heller ikke mere, var han i
al Stilfærdighed sikker paa sig selv; og af samme Grund var
han ikke den mindste Smule indbildsk. Det er fantasirige
Overordnede, som er pirrelige, storsnudede og vanskelige at
stille tilfreds; men hvert Skib, som Kaptajn Mac Whirr førte,
var et flydende Hjemsted for Harmoni og Fred. Det var rent
ud sagt lige saa umuligt for ham at tage en Flugt paa
Fantasiens Vinger, som det vilde være for en Urmager at lave et
Kronometer uden andet Værktøj end en to Punds Hammer
og en Langsav. Men de uinteressante Liv, der leves af Mænd,
som saa fuldstændigt gaar op i den blotte Eksistens’
Virkelighed, har ogsaa deres mystiske Side. Det var for Eksempel
umuligt i Kaptajn Mac Whirrs Tilfælde at forstaa, hvad i
Alverden der kunde have faaet denne brave Søn af en lille
Urtekræmmer i Belfast til at løbe hjemmefra og gaa til Søs.
Og alligevel var dette netop, hvad han havde gjort i
Femtenaarsalderen. Naar man tænkte paa det, fik man en
Forestilling om en uhyre, mægtig og usynlig Haand, der griber ned
i Jordens Myretue, griber fat i Skuldre, støder Hoveder mod
hinanden og vender Menneskenes bevidstløse Ansigter imod
ubegribelige Maal og i uanede Retninger.
Hans Fader tilgav ham i Virkeligheden aldrig denne
ulydige Dumhed. „Vi kunde have undværet ham,“ plejede han
senere hen at sige, „men saa er der Forretningen. Og han er
oven i Købet vores eneste Søn!“ Hans Moder græd bitterligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
