- Project Runeberg -  Tajfun /
12

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





JOSEPH CONRAD

„Ja, Hr. Kaptajn,“ begyndte Jukes og rejste sig ophidset,
„ált hvad jeg kan sige er —“ Han famlede med dirrende
Hænder efter Enden af Linerullen.

„Det er altsammen i sin Orden,“ sagde Kaptajn Mac Whirr
beroligende, og satte sig tungt ned paa en lille Sejldugs
Feltstol, som han holdt meget af. „Alt, hvad De har at gøre, er
at passe paa, at det ikke bliver hejst med Elefanten paa
Hovedet, indtil Folkene bliver rigtigt vante til det.«

Jukes smed den nye Loddeline henad Fordækket med et
lydeligt: „Her er den, Baadsmand — glem ikke at fugte den
godt,“ og vendte sig med umaadelig Bestemthed til sin
Foresatte; men Kaptajn Mac Whirr bredte mageligt sine Albuer
paa Broens Gelænder.

„For det vilde formodentlig blive betragtet som et
Nødssignal,“ vedblev han. Tror De ikke? Elefanten der betyder,
saa vidt jeg kan forstaa, noget i Retning af Unionsmærket i
vort Flag ... +

„Gør den!“ hylede Jukes, saa at alle Hoveder paa
NanShans Dæk stirrede op mod Broen. Saa sukkede han og
sagde ydmygt og med pludselig Resignation: „Det vilde
unægtelig se forbandet nødlidende ud.“

Længere hen paa Dagen vendte han sig til første Mester
med et fortroligt: „Nu skal De høre den Gamles sidste.“

Maskinmester Salomon Rout (almindeligt kaldet lange
Salomon, gamle Salomon eller Fatter Rout) havde, fordi han
næsten altid viste sig at være den højsste Mand paa ethvert
Skib, som han tog Hyre paa, vænnet sig til en overlegen,
magelig Nedladenhed. Hans Haar var sparsomt og lyst, hans
magre Kinder var blege, hans knoklede Haandled og lange
Hænder, der lignede en lærd Mands, var ogsaa blege, som
om han havde tilbragt hele sit Liv i Skyggen.

Han smilede ovenfra ned til Jukes og vedblev at ryge og
se sig roligt om som en godmodig Onkel, der laaner Øre til
en ophidset Skoledrengs Fortælling. Saa spurgte han,
meget fornøjet, men ligeglad: „Opgav De saa Deres Plads?4

„Nej,“ skreg Jukes og hævede en træt, modløs Stemme
over den skrattende Skurren af Nan-Shans Spil, som alle
var i fuldt Arbejde med at hejse Baller af Fragtgods op til


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free