- Project Runeberg -  Tajfun /
14

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.








































14 JOSEPH CONRAD



satte Kineseren i Bevægelse i Hælene paa ham.

„Du vil gerne se alt, hvad du kan faa at se,“ sagde Jukes,
som i sin Mangel paa Sprogtalent mishandlede selv
KineserEngelsk skrækkeligt. Han pegede ned gennem den aabne
Luge. „Brillant Sted at sove i, hvad?“

Han var barsk, som det sømmede sig for en Mand af en
overlegen Race, men ikke uvenlig. Kineseren stirrede
melankolsk og uden Ord ned i Lugens Mørke, som om han stod
ved en gabende Grav.

Intet Regnvejr dernede — forstaar du?“ forklarede Jukes.
„Hvis vi faar godt Vejr, kommer Kuli op,“ vedblev han, idet
hans Fantasi opvarmedes. .,Og siger: Puuuh!“ Han spilede
sit Bryst ud og pustede Kinderne op. „Forstaar du, John?
Trække Vejret — frisk Luft. Godt. Hvad? Vaske sine Bukser,
spise her oppe — er du med, John?

Med Mund og Hænder gjorde han overdrevne
Pantomimer, som skulde betyde at spise Ris og vaske Klæder; og
Kineseren, som skjulte sin Mistillid til disse Gestus under en
fattet Holdning med en Tilsætning af blid og forfinet
Melankoli, stirrede med sine mandelformede Øjne fra Jukes til
Lugen og tilbage igen. „Meget godt,“ mumlede han i en trist og
sagte Tone og skyndte sig med jævne Skridt henover Dækket,
mens han smuttede forbi Hindringer paa Vejen. Han
forsvandt, idet han dukkede sig lavt under en Bylt af ti
snavsede Sække fulde af kosthare Varer, som udsendte en
modbydelig Lugt.

Kaptajn Mac Whirr var imidlertid gaaet op paa Broen
og ind i Bestiklukafet, hvor et Brev, som han havde begyndt
for to Dage siden, laa og ventede paa sin Slutning. Disse
lange Breve begyndte med Ordene „Min elskede Hustru“, og
Stewarten greb enhver Lejlighed til at læse dem mellem
Gulvvasken og Afstøvningen af Kronometerkasserne. De
interesserede ham langt mere, end de kunde interessere den
Kvinde, for hvis Øjne de var bestemte; og Grunden var, at
de i de mindste Enkeltheder skildrede hver enkelt af
NanShans Rejser.

Dens Skipper, tro imod Kendsgerninger, som var det
eneste, hans Bevidsthed afspejlede, nedskrev dem med pinlig




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free