- Project Runeberg -  Tajfun /
19

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAJFUN 19

og snart efter glemmes. Saa han havde i det hele taget haft
Ret i at skrive hjem om fint Vejr. Men han havde aldrig set
et Glimt af den umaalelige Styrke og uendelige Harme, den
Harme, der udtømmer sig, men aldrig bliver tilfredsstillet —
det lidenskabelige Havs Harme og Raseri. Han vidste, at
den eksisterede, ligesom man véd, at Forbrydelser og
Vederstyggeligheder eksisterer; han havde hørt om den, ligesom
en fredelig Borgmester i en By hører tale om Feltslag,
Hungersnød og Oversvømmelser og dog ikke véd noget om, hvad
disse Ord betyder — skønt han naturligvis kan have været
med til et Gadeopløb, have undværet sin Middagsmad en
Gang eller være blevet gennemblødt i en Byge. Kaptajn Mac
Whirr havde sejlet over Oceanernes Flade, ligesom visse
Mennesker glider hen over Livets Aar for sagteligt at synke
ned i en stille Grav, uden til deres sidste Øjeblik at kende
noget til Livet, uden nogensinde at have faaet at se alt, hvad
det kan rumme af Troløshed, af Vold og af Rædsel. Der
gives baade til Søs og til Lands Mennesker, som er saa
lykkelige — eller saa foragtede af Skæbnen eller af Havet,

II.

Da Kaptajn Mac Whirr saá Barometrets jævne Fald,
tænkte han: „Der maa være snavs Vejr i Vente.“ Dette er
nøjagtigt, hvad han tænkte. Han havde sine Erfaringer om
nogenlunde snavs Vejr — i den Forstand, hvori dette
Udtryk indbefatter nogenlunde store Ubehageligheder for
Sømanden. Hvis en uimodstaaelig Hjemmel havde meddelt
ham, at Verdens Ende skulde fremkaldes ved en katastrofisk
Forstyrrelse i Atmosfæren, vilde han have indbefattet denne
Meddelelse under Begrebet „snavs Vejr“, fordi han ingen
Erfaring havde om Syndfloder, og Tro indbefatter ikke
nødvendigvis Forstaaelse. Hans Fødelands Visdom havde ved en
Lov fastslaaet, at førend han kunde anses for duelig til at
føre Skib, skulde han kunne besvare visse simple
Spørgsmaal om Hvirvelstorme, saasom Orkaner, Cykloner,
Tajfu
z


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 18:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/cjtajfun/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free