Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 JOSEPH CONRAD
ner; og han havde øjensynlig besvaret dem, siden han nu
førte Nan-Shan i de kinesiske Have i den stormfulde
Aarstid. Men dersom han havde besvaret dem, huskede han ikke
noget om det. Han følte sig imidlertid utilpas i den lumre
Hede. Han gik ud paa Broen, men fandt ingen Lettelse for
sin Utilpashed. Luften var tyk. Han snappede efter Vejret
som en Fisk og begyndte at tro, at der var noget i Vejen
med ham.
Nan-Shan pløjede en forsvindende Fure paa Havets
Rundkreds, der havde en Overflade og en Glans som et
bølgende Stykke graat Silketøj. Solen, bleg og uden Straaler,
nedsendte en blytung Hede med et sælsomt ubestemt Lys,
og Kineserne laa udstrakte paa Dækket. Deres blodløse,
skarpe, gule Ansigter lignede galdesyge Menneskers Ansigter.
Kaptajn Mac Whirr lagde navnlig Mærke til to af dem, som
laa udstrakte paa Ryggen under Broen. Saa snart de lukkede
Øjnene, saá de ud som døde. Tre andre skændtes i deres
barbariske Tungemaal forude; og en stor Tamp, halvnøgen,
med Skuldre som en Herkules, hang slattent over et Spil;
en anden sad paa Dækket med optrukne Knæ og Hovedet
hældende til Siden i en Stilling som en ung Pige og flettede
sin Pisk med uendelig Dorskhed udirykt i hele sin Person
og i selve Bevægelsen af sine Fingre. Røgen kæmpede sig
med Besvær op af Skorstenen og spredte sig i Stedet for at
strømme bort, som en djævelsk Slags Sky, der stank af Svovl
og dryssede Sod over hele Dækket.
„Hvad Fanden er det, De bestiller der, Jukes?“ spurgte
Kaptajn Mac Whirr.
Denne usædvanlige Tiltale, skønt fremmumlet snarere
end talt, fik Jukes til at fare sammen, som om han havde
faaet et Puf under det femte Ribben. Han havde faaet en
lav Bænk bragt ud paa Broen og sad paa den med en Ende
Reb snoet om Fødderne og et Stykke Sejldug bredt ud over
Knæene og arbejdede kraftigt med en Sejlmagernaal. Han
saá op, og hans Overraskelse gav hans Blik et uskyldigt og
ærligt Udtryk.
„Jeg er bare i Færd med at sætte Reb i nogle af det nye
Sæt Sække, som vi fik paa sidste Tur til at hejse Kul op i,“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
