- Project Runeberg -  Tajfun /
27

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TAJFUN 27

dig rasende; og han var saa kort i sin Tale, at det grænsede
til Grovhed. Hele sin Fritid tilbragte han i sit Lukaf med
Døren lukket, og han holdt sig saa stille derinde, at man
antog, han faldt i Søvn, saa snart han var forsvunden; men den
Mand, som kom for at vække ham, naar han skulde have
Vagt, fandt ham altid liggende udstrakt paa Ryggen i Køjen
med vidt aabne Øjne og gloende irriteret op fra en snavset
Hovedpude. Han skrev aldrig Breve og syntes ikke at
lænses efter at høre nogetsteds fra; og skønt man en Gang havde
hørt ham omtale West Hartlepool, var det med den højeste
Bitterhed og kun i Forbindelse med et skrækkeligt
Optrækkeri i et Pensionat. Han var en af den Slags Folk, som kan
samles op i Nødstilfælde i Verdens Havnestæder. De kan
deres Fag, men lader til at være haabløst paa Knæene, viser
intet Tegn paa at være forfaldne til nogen Last, men alle
Kendetegn paa, at det er gaaet ned ad Bakke med dem. De
kommer om Bord som Nødhjælp, føler sig ikke knyttet til
noget Skib, lever i en dem selv tilhørende Atmosfære blandt
Skibskammerater, som de kun har en tilfældig Forbindelse
ined, og som ikke kender noget til dem, og beslutter sig til at
tage Afsked paa ubelejlige Tidspunkter. De forsvinder uden
et Ord til Farvel i en eller anden øde Havn, hvor andre
Mennesker vilde være bange for at strande, og gaar i Land
sammen med en lurvet Skibskiste, surret sammen med Reb som
en Skatkiste, og med et Ansigtsudtryk, som om de rystede
Skibets Støv af deres Fødder.

„Vent De bare,“ gentog han og balancerede med store
Sving og Ryggen til Jukes, ubevægelig og uforsonlig.

„Vil De dermed sige, at vi faar en drøj Omgang?“ spurgte
Jukes med drengeagtig Interesse.

ADIGET + rel Jeg vil ikke sige noget. Det skal De ikke
fange mig i,“ snerrede den lille anden Styrmand med en
Blanding af Stolthed, Haan og Snedighed, som om Jukes’
Spørgsmaal havde været en Fælde, han havde været saa
kløglig at gennemskue. „Nej, De kan tro nej! Ingen af jer skal
tage mig ved Næsen,“ mumlede han ved sig selv.

Jukes tænkte hurtigt, at denne anden Styrmand var et
nedrigt lille Asen og ønskede i sit Hjerte, at stakkels Jack


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free