- Project Runeberg -  Tajfun /
32

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



32 JOSEPH CONRAD

har jo ingen Vind, hvor meget Barometret saa falder. Hvor
er hans Centrum saa henne?

„Vind faar vi snart,“ mumlede Jukes.

„Lad den komme da,“ sagde Kaptajn Mac Whirr med
værdig Indignation. „Det er bare for at De kan se, Jukes, at
man ikke kan finde alting i Bøger. Alle disse Regler om at
smuitte væk fra Kulinger og undgaa Vorherres Vind, Jukes,
forekommer mig at være det vanvittigste Vaas, naar man ser
fornuftigt paa det.“

Han hævede sine Øjne, saa Jukes stirrede tvivlende paa
ham og forsøgte at forklare sin Mening.

„Omtrent lige saa sært som Deres mærkværdige Indfald
om at sætte Stævnen mod Søen, jeg véd ikke hvor længe, for
at gøre det mageligt for Kineserne, naar alt, hvad vi har at
gøre, er at bringe dem til Fu-chau, hvorhen vi er bestemt til
at komme paa Fredag før Middag. Hvis Vejret-forsinker mig
— godt og vel. Man har en Logbog tilsat fortælle rent ud
om Vejret. Men sæt, at jeg veg af fra min Kurs og kom i
Havn med to Dages Forsinkelse, og Folk spurgte mig: „Hvor
har De været henne saa længe, Kaptajn?“ Hvad kunde jeg
saa svare? „Jeg rendte rundt for at smutte fra det daarlige
Vejr,“ maatte jeg sige. „Det maa have været forbandet
daarligt Vejr,“ vilde de sige. „,Jeg véd det ikke,“ maatte jeg saa
sige, „for jeg har smuttet helt væk fra det.“ Er De med,
Jukes? Jeg har gennemtænkt det hele i Eftermiddag.“

Han saá igen op paa sin blinde, fantasiløse Maade. Aldrig
havde nogen hørt ham sige saa meget paa én Gang. Jukes,
som stod i Døren med aabne Arme, følte sig til Mode som en
Mand, der opfordres til at se et Vidunder. Ubegrænset
Forbavselse var Udtrykket i hans Blik, mens Vantro stod skrevet
paa hele hans Ansigt.

„En Storm er en Storm, Jukes,“ opsummerede Kaptajnen,
„og et Dampskib med fuld Kraft maa kunne imødegaa den.
Der er saa og saa meget snavs Vejr til i Verden, og det
eneste rette er at finde sig i det uden noget af, hvad gamle
Kaptajn Wilson paa Melita kalder „Stormstrategi“. Forleden Dag
i Land hørte jeg ham holde et Foredrag om det for en Flok
Skibskaptajner, som sad ved et Bord ved Siden af mit. Det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free