- Project Runeberg -  Tajfun /
34

(1918) [MARC] Author: Joseph Conrad Translator: Axel Halling
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.













N ;


34 JOSEPH CONRAD

Mac Whirr. Idet han begyndte at trække Støvlen paa, rettede
han et forveniningsfuldt Blik mod Jukes’ hovne, ophidsede
Træk.

„Kom over os paa denne Maade,“ brølede Jukes, „for fem
Minutter siden .... ganske pludselig.

Hovedet forsvandt med et Bump, og et tungt Plask og en
Raslen af Draaber fejede hen over den lukkede Dør, som om en
Spandfuld smeltet Bly var blevet slynget mod Bestiklukafet, En
Piben kunde høres over den dybe, vibrerende Larm udenfor.
Det beklumrede Lukaf syntes lige saa fuldt af Trækvinde som
en Lade. Kaptajn Mac Whirr snappede den anden Søstøvle
paa dens voldsomme Rejse tværs over Gulvet, Han var ikke
forvirret, men han kunde ikke straks finde, hvor han skulde
stikke Foden ned. Skoene, som han havde sparket af,
dansede fra den ene Ende af Lukafet til den anden og gjorde
lystige Krumspring over hinanden som et Par Hundehvalpe.
Saa snart han kom paa Benene, sparkede han arrigt, men
virkningsløst til dem.

Han satte sig i Stilling som en Fægter, der gør et Udfald,
for at naa sin Olietøjsfrakke; og bagefter vaklede han hele
det snævre Rum rundt for at komme i den. Meget alvorlig,
med vidt skrævende Ben og strakt Hals, gav han sig til
roligt at binde Baandene paa sin Sydvest under Hagen med
tykke Fingre, der skælvede let. Han gennemgik alle
Bevægelser som en Kvinde, der tager sin Hat paa foran et Spejl,
under anspændt, lyttende Opmærksomhed, som om han hvert
Øjeblik ventede at høre sit Navn blive raabt under den
forvirrede Larm, der pludselig var opstaaet paa hans Skib.
Dens Stigen fyldte hans Øren, mens han beredte sig til at
gaa ud og møde, hvad den maatte betyde. Den var forvirret
og meget stærk — bestod af Vindens Brusen, Bølgernes Brag,
og en langtrukken, dyb Vibreren i Luften, ligesom en
Hvirvel af en umaadelig, fjern Tromme, der slog til Angreb for
Stormen.

Han stod et Øjeblik i Lampens Skær, tyk, klodset, formløs
i sin Stridsrustning, aarvaagen og rødfjæset,

„Der er en voldsom Vægt i dette her,“ brummede han.

Saa snart han forsøgte at aabne Døren, greb Vinden den.




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Oct 10 20:50:32 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/cjtajfun/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free